Jeg hører ofte fra forældre, som er bekymrede i forhold til signalstærke børns søskende. Det er klart at man kan blive i tvivl om at søskendebørnene føler sig set og hørt, for de signalstærke børn kan fylde rigtig meget. Mange oplever at hele dagen går med larm, højrystet snak, diskussioner, uro i kroppen, skænderier og konstant aktivering af den signalstærke. Imens er søskendebørnene forvist til at underholde sig selv. De er måske mere stille og tilbageholdene, end deres aktive bror eller søster.

Ved aftensmaden snakker den signalstærke uafbrudt eller roterer rundt på stolen, så alle har fokus på ham eller hende. Søskendebarnet sidder tavs og stille, og bliver nemt overset. Der til kommer at det er langt nemmere at bede søskende om at hjælpe, være stille eller vente, end det er at tage konflikten med den signalstærke, der kan blive så rasende og ødelægge stemningen i hele hjemmet.

 

Man prøver, som forælder at rumme alle børnene, og det bliver hurtigt et frygteligt ræs af konstant dårlig samvittighed og tilsidesættelse af sig selv, hvilket i sidste ende fører til stress og udmattelse, og deraf irritation, tristhed eller vrede. Det manglende overskud betyder oftest at det mere ’rolige’ barn får endnu mindre kontakt, mens den signalstærke nok skal gøre opmærksom på sit behov, enten positivt eller negativt.

 

Oven i dette er forældre som regel klar over at den signalstærke ikke kan ’gøre for det’. Det er hans eller hendes temperament og personlighed, som giver udfordringer. Barnet kan således ikke bebrejdes eller presses til at være en anden, og udviklingen kan ikke forceres. Barnet bliver ikke bedre til at vente på sin tur eller lytte til andre, af at få skæld ud eller time out.  Men hvad så? Hvordan tilgodeser man søskende, så de ikke føler sig overset, eller ligefrem uelskede?

 

Typer af søskende

Dette er selvfølgelig meget overordnet og de fleste børn er et eller andet sted midt imellem.

 

Den stille

Det forsigtige sensitive barn, som ikke efterspørger ret megen kontakt, og som gerne tilsidesætter sig selv for at mor og far kan have det godt. Dette barn vil ofte tænke, at når mor er irritabel og har konflikter med den signalstærke, så er det bedst at være stille og lege selv.

Barnet bliver meget påvirket af de ord, som ofte siges til den signalstærke: ”Kan du ikke bare lege lidt selv nu. Jeg vil så gerne have lidt ro”. Desværre misfortolker det stille barn ofte denne sætning, og tror at det også gælder ham eller hende. På den anden side, så holder det stille barn ofte af at være alene og lege i sin egen fantasiverden. Derfor kan velmenende forældre nemt komme til at forstyrre, når der endelig er mulighed for at give lidt opmærksomhed. Mange forældre til disse børn føler, at de gør enorm stor forskel på børnene, når den ene fylder så 90 % af tiden og den anden kun beder om kontakt de sidste 10%.

 

Nogle signalstærke børn har meget svært ved at forstå den stille bror eller søster. De kan derfor være enormt provokerende eller generende over for den anden. Det er ikke fordi de vil genere, men fordi de ikke forstår hvordan den anden fungerer. De prøver at få kontakt, men formår udelukkende at skabe negativ kontakt.

 

For nogle signalstærke kan det være meget hårdt at have ’velfungerende’ søskende, der sjældent får skæld-ud, mens han eller hun selv får mange irettesættelser hver dag. Det kan naturligt nok give en skævhed i deres forhold.

 

Den ikke-sensitive

Dette barn har måske de samme udfordringer og tanker som de fleste børn. Livet kan se ud til at fungere fint. Han eller hun har venner og går i skole hver dag uden ret meget brok.

Selvom barnet ser ud til at have det fint, og ikke bekymrer sig om noget særligt eller har behov for de store sengekantssnakke, så kan han eller hun sagtens føle sig tilsidesat.

 

Hvis man har sådan et barn sammen med en signalstærk, så er det vigtigt at være opmærksom på om barnet bruger for meget tid sammen med vennerne eller foran tv. Det kan nemlig være tegn på at han eller hun finder en anden vej til ’kontakt’ end sine forældre.

Mange af disse børn er rigtig gode til at finde andre kontakter og det er en god styrke at have, men det kan ikke fylde tomrummet i maven, som savnet til forældrene udgør.

 

Nogle af de ikke-sensitive børn er ikke ret opmærksomme på hvordan de har det, og derfor kan de ikke altid sætte ord på deres tanker. Derfor er det vigtigt at hjælpe dem med at finde de ord, som de synes passer til deres situation. Det kan være ved at give mulighed for at pege på en række smileyer, eller ved at bede barnet om at tænke over hvordan det egentlig har det indtil næste dag. Sig for eksempel: ”Jeg har brug for at vide hvordan du har det med at lillebror larmer så meget i vores hus. Kunne du ikke gå og tænke lidt over det og så spørger jeg dig igen i morgen”.

 

Ligesom forholdet til det stille barn, så kan forholdet til det ikke-sensitive barn være en stor udfordring for den signalstærke. Det er nemlig meget svært at opleve at bror eller søster ser ud til at have et godt og velfungerende liv, mens man måske selv har det rigtig svært.   

 

Det temperamentsfulde, stærke barn

Det er utroligt hårdt at have to temperamentsfulde børn i hjemmet. Man kan føle at man skal være konfliktmægler konstant. Der vil være enormt megen larm og mange skænderier mellem børnene. Men børnene vil også kunne finde hinanden i legen, og kan have stor glæde af hinanden. Det temperamentsfulde barn og den signalstærke forstår hinanden langt hen ad vejen og de tør begge tage konflikterne, og kæmpe for deres ret. Det er meget lærerigt for begge parter, som bliver dygtige til at håndtere konflikter hen ad vejen. I hvert fald hvis de får lidt inspiration fra de voksne.

 

Til trods for den megen uro i hjemmet, så er det på en anden måde nemt at have to af disse børn. Den voksne skal øve sig i at lade børnene have deres konflikter, og kun træde til når de bliver for voldsomme.  Den største udfordring for forældrene handler om at skabe ro til sig selv for eksempel ved ta lade ungerne smutte ind i stuen med desserten, mens de voksne spiser resten af aftensmaden i ro og fred.

 

Det temperamentsfulde, følsomme barn, eller to signalstærke

Dette er barnet som bliver rasende hvis den signalstærke prøver at skubbe ham eller hende væk fra sofaen; og raseriet bliver til gråd og kamp. Det er barnet der river hårtotter ud af hovedet på den signalstærke, eller som græder højt og uophørligt og kalder på de voksne. At have sådan et barn sammen med en signalstærk skaber et konstant minefelt, hvor de voksne kan komme til at gå på listetæer og få stress af at skulle være konstant forudseende i håb om at forebygge en konflikt. En konflikt som næsten ikke kan forebygges, for den signalstærke vil have meget svært ved at forstå sin bror eller søster, og vil have en uudslukkelig trang til at prikke til det følsomme sind.

Børnene vil hele tiden kæmpe om de voksnes opmærksomhed og tåler ikke at den anden sidder i nærheden. Har man to børn af denne støbning, så skal der tænkes i effektivt samarbejde mellem forældrene.

Der skal holdes flere pauser i løbet af dagen for forældrene, og børnene skal meget ud i naturen, som ofte har en meget positiv effekt på disse børn.

De voksne skal øve sig i at være meget tydelige med hvad de forventer og ønsker af hvert barn: ”Nu læser jeg først historie for Alexander og bagefter er det din tur. Du må gerne blive ked af det eller rasende, men det er stadig sådan det bliver”.  Eller : ”Nu har jeg brug for lidt ro i mine ører, så I må finde på hver jeres ting at lave i hver sin ende af stuen – Hvad vælger du XX? Og hvad vil du så lave YY?” Husk hele tiden på at konflikter hos disse børn kan lyde voldsommere, end de er. Man lærer noget af at blive vred eller ked af det, så længe man ikke er overladt til sig selv ved for eksempel time out og trusler om at blive forladt, eller skammes ud for at have disse følelser. Tænk det som en proces for børnene hvor de lærer at håndtere konflikter på allerhøjeste niveau.

 

Er den ene vred og den anden ked af det, så har de begge brug for trøst. Vrede og ked-af-det-hed er to sider af samme sag for nogle børn. De har begge brug for støtte. Sæt dig sammen med den ene og ræk en hånd ud til den anden, eller tag den ene på skødet og sæt dig hen i nærheden af den anden. Hvis det ene barn er meget vred, så trøst, når han eller hun kan rumme kontakt igen, men sig en beroligende sætning til barnet mens du sidder med den anden ellers kan den utilnærmelige part meget nemt komme til at forestille sig at du hellere vil det ene barn frem for ham/hende.       

  

Ideer til at møde søskendebarnet til trods for en signalstærk bror eller søster  

 

1. Giv fast alene-tid til hvert barn om aftenen inden der skal soves. Lad dette være en af de situationer, hvor den signalstærke måske må vente trods raseri. Hvis det er en yngre signalstærk, så kan far måske gå en tur med ham eller hende imens eller lege en leg. Hvis det er en ældre signalstærk søskende, så kan der være spilletid med far imens, eller ipad-tid. Værn om denne faste alene tid om aftenen. Lad være med at sige at det ene barn kun får far, hvis barnet udtrykkeligt ønsker sin mor. Mor kan ofte noget andet end far og er typisk den der er mest savnet hos de større søskende. Når du er meget tydelig om at det betyder noget for dig at sidde sammen med for eksempel ’den ’stille’ søskende, så giver det hende/ham en følelse af at have betydning og føle sig elsket.

2. Husk at mange af de ’stille’ børn rent faktisk har det fint med at være ’sig selv’. De holder af at lege deres egne lege i fantasiland og de har måske ikke det store behov for megen kontakt. Spørg gerne direkte om han eller hun føler sig alene. Hvis barnet siger nej, så accepter at tingene er ok. Stol på dit barn.  

3. Sæt ord på dine følelser og tanker. Det er helt i orden at fortælle at man ville ønske der var mere tid til ham eller hende. Det er også ok at sige at signalstærke lillebror er temmelig irriterende nogle gange. Når du selv sætter ord på dine følelser, så bliver det nemmere for søskendebarnet at gøre det samme. Barnet kommer til at opleve at det er okay at dele sine tanker og frustrationer. Samtidig får du fortalt at du egentlig rigtig gerne vil være sammen med ham eller hende.

4. Gør opmærksom på børnenes forskelle og ligheder. Forklar for eksempel hvorfor signalstærke storesøster bliver så vred ind imellem. Snak om hvad ’Stille’ lillesøster gør når hun føler sig vred. Fortæl hvordan I selv var som børn og måske stadig er, når en kollega eller et familiemedlem generer jer. Hvad har børnene til fælles rent følelsesmæssigt. Måske er de begge gode til at mærke hvordan andre har det, men viser det de mærker på forskellige måder, eller måske holder de begge af at spille ludo og være på campingferie. Vær nysgerrig på hvordan de er forskellige i dagligdagen. Hvordan gør den ældste mon når han gerne vil snakke med en ny i skolen? Hvordan gør den yngste når der kommer en ny i børnehaven og hvordan gør I voksne hvis der kommer en ny kollega?

5. Lav oaser for alle børnene, hvor I tager ét barn med i biografen eller på legepladsen. Hent lidt tidligt fra sfo, eller børnehave en dag, eller lad mormor passe det ene barn. Husk at det er hverdagsoplevelserne der gør en forskel i barnets følelse af at være afholdt, og ikke en enkelt stor oplevelse en gang om måneden, så lad det ikke ske for sjældent. ½ time, en gang om ugen har langt større værdi, end 3 timer en gang om måneden. Jo yngre barnet er, des større værdi på dagligdagsoplevelserne.    

6. Sæt dig ofte hen ved siden af den mere stille søskende. Sidder han eller hun i sofaen og spiller ipad, så sæt dig hen og spørg til spillet. Selvom det kun er ganske kort du når at sidde der, så har det stor betydning for barnet, som føler at du er interesseret i det hun/han laver.

7. Rør ved barnet. Selvom det er et større barn, så husk kram og knus. Gør det til en vane at give et lille klem på skuldrene når du går forbi eller at ae på kinden og massere hånden blidt, når du sidder ved siden af i sofaen eller ved køkkenbordet.

8. Lad ikke den signalstærke tage over. Meget må man se gennem fingre med, når man har et signalstærkt barn, men nogle ting er bare ikke i orden. Den signalstærke skal ikke have lov til at bestemme at han/hun vil sidde mellem dig, og sin søster eller bror. Han eller hun må sætte sig på den anden side af dig. Den signalstærke skal heller ikke bestemme om søsteren eller broren skal forlade sin plads i sofaen, eller gå fra sit legetøj. I disse situationer må du tage diskussionen med den signalstærke. Ikke ved at afvise eller blive vred, men ved klart at melde ud at det vil du ikke have, og så tilbyde noget andet den signalstærke kan gøre i stedet for.

9. Er den signalstærke meget lille, så fortæl den større søskende om og om igen, at det hele kommer til at blive bedre. Jo mere du siger det, des mere tror barnet på at det kun er en periode der skal overstås, og så kan han eller hun klare rigtig meget uden at føle sig uelsket. Snak også jævnligt om alle de ting I alle tre eller fire kan lave sammen, når den lille bliver ældre. Drøm sammen. Børn kan holde til rigtig meget, hvis de bevarer håbet og følelsen af at være elsket.    

10. Lav rutinerne om. Måske skal I ikke alle sammen spise aftensmad samtidig. Det kan være at den signalstærke skal forlade bordet lidt før de andre. Så bliver der mere tid til at snakke med de mere stille børn.