top of page

Sanseintegrationsforstyrrelse eller ’bare’ Sensitiv?

 

Sanseintegration betyder kort sagt; Bearbejdning af sanseindtryk. Altså måden hvorpå hjernen registrerer, sorterer og reagerer på sanseindtryk. Sanseindtryk får vi alle sammen hele tiden gennem vores sanser, men for nogle mennesker kan indtrykkene blive for voldsomme eller måske registreres de slet ikke.

 

Særligt sensitive børn modtager også sanseindtryk, men typisk flere og kraftigere end ikke-sensitive børn gør. At være ekstra sensitiv er et karaktertræk - En del af barnets personlighed. Det kan være hårdt i et stresset samfund, men det er ikke invaliderende. Det sensitive barn kan følge med i skolen, have venner og organisere sine daglige opgaver. Et meget sensitivt barn, som stresses gennem længere tid vil kunne blive invalideret, fordi særligt sensitive er mere følsomme over for stress end de fleste børn er. Særligt sensitive er hormonelt og biologisk anderledes sat sammen og reagerer derfor kraftigere på stress. Det er ikke en fejl i kroppen, men udtryk for at der er skruet mere, eller mindre op for de hormoner og reaktioner vi alle er født med. Sensitivitet er medfødt og arveligt.

 

Man kan dog blive særligt sensitiv hvis man er født som præmatur, eller har været udsat for traumatiske oplevelser som lille. Der er dog ikke tale om præcis den samme type af sensitivitet, men om at kroppen beskytter sig selv ved at dæmpe, eller skrue op for nogle hormoner og alarmsignaler eller fordi nervesystemet ganske enkelt ikke nÃ¥r at modnes i forhold til de stimuli det udsættes for.   

 

Har man en sanseintegrationsforstyrrelse, så er der tale om defekt bearbejdning af sanseindtryk. Det er altså ikke et karaktertræk, men snarere et handicap. Der er endnu ikke lavet ret megen forskning på området, og derfor er årsagerne meget svagt belyst, men der er formentlig tale om en blanding af arv og miljø. Mange sidestiller sensitivitet med sanseintegrationsproblemer og det er forståeligt, for de kan ligne hinanden meget. Dog er der nogle forskelle, men de kan være små og et stresset sensitivt barn kan have samme reaktioner som en person med sanseintegrationsproblemer. Derfor vil der altid skulle se på personens miljø, dagligdag og forældrerelation, før en endelig vurdering kan foretages.

Man kan have sanseintegrationsproblemer eller være særligt sensitiv pÃ¥ bestemte omrÃ¥der. Det er langt fra alle som er berørt pÃ¥ alle omrÃ¥der, ligesom der kan være forskellige grader.    

Taktil sans (Følesansen)

Den taktile sans styrer berøring. Fornemmelsen af et kram eller et varmt bad. Hvordan det føles at blive nusset i håret, eller hvordan tøjet sidder på kroppen.

 

Sensitiv: Tøjet kan irritere og klø. Sensitive foretrækker ofte løst tøj der er behageligt at bevæge sig i. Badevandet er rimeligt i temperatur, og der kan diskuteres frem til løsninger på håropsætning og spisning. Temperamentsfulde eller stressede børn kan blive vrede og meget diskuterende, men de er ikke decideret panikslagne eller bliver meget dårlige af at blive lidt presset til noget de ikke vil. Nogle er meget taktilt sky som små, men kommer hurtigt efter det.

 

SI forstyrret: Badevandet er brændende. Tøjet kradser voldsomt og er umuligt at have på. Berøring kan føles som overgreb og give anledning til voldsom tilbagetrækning eller vrede. Bestemt mad røres slet ikke og barnet virker som om han blive meget utilpas eller kaster op, når han presses til at spise det. Rede hår gør ondt og barnet skriger voldsomt eller slår. Omvendt kan en SI – forstyrrelse også vise sig ved mangel på reaktion. Som om barnet ikke mærker ret meget.

 

Proprioceptive sans (Kropsbevidsthed)

Den proprioceptive sans handler om kropsbevidsthed og kropsfornemmelse. Hvor befinder jeg mig i lokalet. Hvor langt skal jeg hoppe for at nå der hen, og hvor hårdt skal jeg trykke for at sætte tegnestiften i.

 

Sensitiv: Har normalt ikke problemer på dette område. De kan dog i perioder virke klodsede, fordi de er overopmærksomme på egen krop og nogle kan have motoriske problemer, fordi de er for forsigtige og derfor ikke udfordres nok. Hvis barnet er født for tidligt, eller har et handicap, så kan motorikken selvfølgelig også være påvirket.

Fornemmelsen af sit eget indre kan dog fylde meget for sensitive, da følelserne ofte registreres meget kraftigt og derfor kan skræmme barnet, som så undertrykker, overdriver eller ændrer følelsens udtryk for at kunne holde det ud. Det kan være at barnet virker meget vredt i konfliktsituationer, eller dybt ulykkelig når noget er trist. Det kan også være at barnet virker som om han slet ikke registrerer noget, for så at blive helt udmattet eller få fortvivlelsesanfald hjemme. Søvnproblemer kan fylde meget fordi barnet mærker sin krop så tydeligt og bliver forstyrret.

 

SI forstyrret: Mange SI forstyrrede har problemer på dette område. De er klodsede. Taber tingene og vælter kopperne på bordet. Går ind i væggen og falder over egne ben. Det handler ikke kun om en periode, men om en mere generel ting for dette barn. Det kan betyde problemer med at være sammen med andre børn, fordi barnet ikke kan vurdere hvor hårdt man må slå med plastiksværdet, eller hvornår man skal begynde at bremse, så man ikke ramler ind i dem foran. Berøringer kan forskrække, fordi barnet ikke har registreret at den anden var tæt på. Barnet kan være ulykkelig og deprimeret fordi han ikke kan finde ud af at gøre det rigtige. Det kan give søvn- og vredesproblemer.

   

Vestibulærsansen

Fornemmelsen af rummet omkring én. Hvilken vej vender man? Gynger man?

 

Sensitiv: Har normalt ikke problemer med denne sans, men nogle er sÃ¥ forsigtige at de ikke tør gynge eller hoppe for vildt. Kan have søvnproblemer fordi dagen fylder meget i deres hoved og krop.  

 

SI Forstyrret: Barnet hader at hænge med hovedet ned af, og kan nærmest gå i panik, hvis han får en flyvetur af far. Børnekarruseller er for voldsomme og når andre bevæger sig i rummet, så kan han føle sig søsyg. Kan have søvnproblemer fordi det er ubehageligt at komme ned at ligge.

 

Hørelse, Syn, Smag

Sensitiv: Nogle sensitive har det meget svært med lyde eller lugte. De kan blive fysisk utilpasse, hvis der lugter eller hvis der er for mange synsindtryk. Andre oplever smag meget intenst og vil kun spise meget milde ting. Et larmende klasselokale fyldt med lugtende madpakker kan være en bombe for en sensitiv. Det samme gælder festivalpladser eller større fester.

 

SI forstyrret: Baggrundsstøj sorteres ikke fra og derfor forstyrre lydene ekstremt meget. En blyant der tabes, eller en kammerat der piller ved sin taske kan gøre det umuligt at fastholde koncentrationen. Bilerne ude på gaden larmer så meget at det giver hovedpine. Det er heller ikke til at registrere hvad er er vigtigt og uvigtigt, så alt virker som et stort kaos – Både bogstaverne på siden og lydene i lokalet. Helt almindelige fødevarer kan smage afskyeligt, eller måske kan de slet ikke smages og skal krydres kraftigt.

 

 Hvorfor gør mit barn sÃ¥dan? - Sanseintegrationsforstyrrelse:

  • Han er alt for vild. Hopper rundt og ramler ind I alt hvad der er omkring ham.

  • Hun kan ikke lave pulsespil, skrive pænt, ramme bolden eller finde ud af at cykle med benene, mens hun styrer

  • Han holder sig for ørerne hver gang der er den mindste lyd. Selv nÃ¥r der trækkes ud i toilettet, hvilket han har hørt hundredevis af gange.

  • Hader at blive rørt og reagerer kraftigt pÃ¥ det, eller vil røres konstant pÃ¥ en overdreven og voldsom mÃ¥de.

  • Hun vil KUN spise pizza med ost og skinke.

  • Han vil KUN have én bestemt bluse pÃ¥ og ét bestemt par bukser. Alle mærker skal klippes af.

  • Hun kan ikke slappe af, og er umulig at fÃ¥ til at sove

  • Han nægter at lege med mudder, ler eller dej.

  • Hun er bange for at komme pÃ¥ legepladsen og bliver panisk nÃ¥r hun fÃ¥r hovedet ned af.

  • Han fÃ¥r voldsomme fortvivlelsesanfald, nÃ¥r han er ude at handle et sted hvor der er mange mennesker.     

Inspireret fra: http://www.sensory-processing-disorder.com/

 

Hvorfor gør mit barn sådan? - Sensitivitet:

  • Han er ret aktiv og kan virke utrættelig, men han har næsten altid styr pÃ¥ de ting han laver, sÃ¥ han falder sjældent ned.

  • Hun kan blive enormt ked af det, hvis hun ikke føler at hun kan lave puslespillet ordentligt eller skrive pænt, men hun gør det egentlig ganske godt.   

  • Hun holder sig for ørerne, nÃ¥r der kommer høje eller vedvarende lyde, men hun vænner sig til dem efterhÃ¥nden.

  • Kan mÃ¥ske ikke lide at blive rørt eller vil ikke røres bestemte steder pÃ¥ kroppen, fordi det føles for intimiderende eller kildende, men vænner sig til det efterhÃ¥nden sÃ¥ længe det foregÃ¥r i et roligt tempo.   

  • Hun vil kun spise det hun kender og kan være kræsen

  • Han vil helst have løst tøj pÃ¥, som ikke kradser. Yndlingstøjet er det bedste.

  • Hun kan være svær at fÃ¥ til ro, hvis hun er overstimuleret, eller stresset eller i perioder hvor der sker meget indeni. Eller hun kan omvendt trække sig helt væk og slappe 100% af, men være svær at fÃ¥ kontakt til.

  • Han er forsigtig og usikker nÃ¥r han leger med mudder eller dej, men kan med lidt overtalelse gÃ¥ i gang

  • Hun kan være utryg pÃ¥ legepladsen fordi der er mange indtryk.

  • Han kan blive meget ulykkelig nÃ¥r han er ude et sted hvor der er mange mennesker, for overstimuleringen kan blive for meget.

 

Behandling

Sensitive børn har som udgangspunkt ikke brug for behandling, da de ikke er syge. Alligevel kan deres sensitivitet give store udfordringer i et samfund, som bestÃ¥r af meget pres, stress og travlhed. Nogle børn er sÃ¥ sensitive at de ikke kan holde til ret megen stimuli – fysisk eller mentalt. Lange dage i institution eller skole er ofte mere end de kan rumme. Jo mere de fyldes op, des mere sansesarte bliver de da deres nervesystem begynder at overreagere og derfor kan kradsende tøj, andres blikke, stemning i klasseværelset eller berøring pludselig blive et problem. Særligt de nyhedssøgende, højt begavede og signalstærke sensitive kan blive meget berørt, fordi de ikke har et effektivt psykisk forsvar mod for mange forstyrrelser.     

Fysisk behandling er effektivt. Krop og sind hænger sammen, og derfor kan et følsomt nervesystem beroliges via de rette sansestimuli. Ergoterapeuter, fysioterapeuter og motorikvejledere med speciale i børn kan ofte vise nogle gode øvelser.

Børn med sanseintegrationsforstyrrelser har stort set altid brug for hjælp i form af fysisk behandling. Begge har altså stor glæde af fysisk træning, men det er sjældent nødvendigt at et sensitivt barn har brug for decideret målrettet behandling. Som regel er massage, knus, kram og lege nok.

BÃ¥de sanseintegrationsproblematikker og meget sensitive børn kan give udfordringer for forældre, lærere og barnet selv, som kan skabe problemer med relationen. Vrede, afmagt, irritation, misforstÃ¥elser og accept er store temaer, som fylder for alle parter. Derfor kan en fysisk behandling næsten aldrig stÃ¥ alene.   

bottom of page