De er alle meget modtagelige overfor indtryk og de mærker dem alle sammen kraftigt, men måden at vise sin sensitivitet er forskellig

​

Sensitive børn er lige så forskellige som alle andre børn. Derfor er det også rigtig svært at lave præcise definitioner og sige "sådan er et sensitivt barn". 

Børnene vokser op i forskellige hjem og de er født med forskellige evner og temperamenter. Det er også forskelligt hvor sensitiv det enkelte barn er, og på hvilke områder. Ligesom institutions- og skoleliv har betydning for hvordan sensitivitet kommer til udtryk.

​

Elaine Aron taler i sin bog, Særligt sensitive Børn, om det sensitive lidenskabelige barn, der virker dramatisk og højrystet. De fleste sensitive børn retter deres store følelser indad, men de lidenskabelige børn er tydelige og udadreagerende når de føler sig overvældet.

Hun fortæller også om det rytmiske barn, der har brug for faste rutiner, som er forudsigelige og passer deres ting. De fleste sensitive børn er temmelig forudsigelige, men der findes også det ikke-rutineprægede barn, som er helt modsat og derfor kan være uforudsigeligt og svært at aflæse.

De indledende reaktioner kan ifølge Aron også være forskellige. Der findes både sensitive børn der stopper op og vurderer situationen, inden de kaster sig ud i den, og sensitive børn der kaster sig ud i nyt, uden at tænke nærmere over det. Det første er dog det absolut mest almindelige.

​

Vedholdenhed, koncentration og fremherskende sindsstemning er andre eksempler på områder hvor barnets personlighed skaber forskellige udtryk for sensitiviteten.

​

Det er vigtigt at være opmærksom på disse forskelle hos de sensitive børn, så der ikke kommer en stereotyp opfattelse, som måske nok gælder de fleste, men ikke rummer de sidste. Det er rigtig ærgerligt hvis et barn ikke opfattes som sensitivt, fordi det er udadreagerende, eller fordi det godt kan lide at prøve nye ting. Et atypisk sensitivt barn har lige så stort et behov for at blive støttet på en indfølende og anerkendende måde, som det typiske og nogle gange mere. 



Ved Anja Sigvard