PTSD og mor (eller far) til et barn med særlige behov

 

Du føler måske at der er noget galt med dit barn. Du er usikker på om det er dig der gør et eller andet forkert. Måske frygter du at du ikke kan finde ud af at være mor.

De andre siger at alle børn er sådan, og at du sikkert bare er lidt for fokuseret på dit barns problemer. De siger at du kan skade dit barn ved at være så ’over’opmærksom. Du får ikke sovet og kvalmen trænger sig på. Hele din dag går med at støtte, bære, trøste, amme, beskytte, forklare og forsvare dig selv om dit barn. Ingen andre ser det, som du ser. Du er alene.

Du tvivler på hvem du er, og om du er ved at blive skør. Du skammer dig forfærdeligt den dag angsten og stressen tvinger dig til at tage til lægen for at bede om en sygemelding. Lægen informerer dig måske om at du ikke kan blive sygemeldt ’bare’ fordi du har et vanskeligt barn. Din verden bryder sammen. Parforholdet synger på sidste vers, for far synes måske I bør være strengere over for barnet – Det er jo sikkert fordi I ikke opdrager konsekvent nok. Dit moderhjerte kan ikke bære at ignorere gråd og usikkerhed. Du er alene.

 

Hvorfor opstår ptsd?

Når man presset på mange områder, hvor selvopfattelse, livsfundament og basale behov ikke længere hænger sammen vil kroppen reagere. Søvnmangel og dårlig ernæring, som ofte følges ad, vil blandt andet give mangel på signalstoffet serotonin, som er med til at regulere følelserne, og derfor kan du opleve angst eller depressive tanker. Søvnmangel giver samtidig en dårligere evne til at tænke logisk og håndtere udfordringer. Derfor kan du få en oplevelse af at det hele er uoverskueligt og kaotisk. Sammen med tvivlen og ensomheden begynder hele dit livsgrundlag at smuldre.

Måske vækkes du konstant hele natten af dit grædende barn, eller du frygter de reaktioner du møder når du har dit barn med på ud at handle. Din krop vil langsomt indstille sig på at være i alarmberedskab, hvor adrenalinen pumper rundt i kroppen og hjertet banker alt for hurtigt. Med tiden kan kroppen ikke holde til det længere, og begynder at producere alt for megen kortisol, for at beskytte sig selv. Kortisol ophober sig og hæmmer evnen til at finde ro og tænke klart. Kortisolen får også pandelappen til at skrumpe. Den er følelsernes kontrolcenter og uden den, løber det hele løbsk. Du mærker at du ikke kan finde ro selvom dit barn bliver passet, eller at du flere timer før et besøg bliver rastløs og får tankemylder. Selv små opgaver bliver uoverskuelige, planlægning og håndtering af store følelser bliver sværere og sværere, og du bliver forfærdelig glemsom, for kortisolen påvirker det hele.

 

Hvordan føles det?

Der er ikke noget galt i at have adskillige reaktioner af denne slags mens et krævende barn er helt lille. Det kan betragtes som en krisesituation, hvor man langsomt gennemgår en proces og udvikler sig, men for nogle forsvinder symptomerne ikke, selvom det begynder at gå bedre med barnet.

Gråd kan få dig til at reagere med hjertebanken. Tanken om at tage på besøg kan få dig til at gå i panik.

Måske genoplever du flere af de tidligere oplevelser om og om igen og kan ikke slippe tankerne som var forbundet med det. Hvis én kigger på dit barn, så tolker du det som om de synes du er en dårlig mor, og når der er møde med børnehaven, så er du angst flere dage i forvejen og forestiller dig at de vil sige at du gør det hele forkert. Tanken om en fridag med barnet kan få dig til at hyperventilere og forsøge at planlægge dig ud af det i håb om at overleve dagen.

Du vågner måske stadig om natten ved den mindste lyd eller med mareridt. Du kan føle dig enormt vred uden at vide hvorfor. Alt dette selvom du slet ikke har de samme udfordringer som tidligere.

 

Viden

I Danmarks diagnosesystem skal man have oplevet noget katastrofelignende for at kunne få diagnosen ptsd, men i det amerikanske system er kriterierne kun, at oplevelsen i situationen umiddelbart har udløst intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel. Særligt følelsen af hjælpeløshed må siges at gøre sig gældende for en forælder til et barn med særlige behov – især når det er et usynligt handicap eller problem.

 

Måske oplever du disse symptomer på PTSD:

  • Genoplevelse af situationer hvor du var særligt presset. Måske oplever du at få flashbacks, kvalme eller angst i forbindelse med at du skal putte dit barn. Det er ikke sikkert at du husker konkret hvad der skete tidligere, men kroppen husker. De fleste med ptsd har svært ved at huske den svære tid.

  • Du er i en tilstand af hyperarrousal, hvor kroppen har svært ved at finde ro. Du kan fare op ved den mindste lyd og du har svært ved at koncentrere dig. Måske føler du dig irritabel når der er høje lyde og gråd eller råb kan få dig til at fare sammen.

  • Du forsøger at undgå det, som kan fremkalde angst eller uro. Måske er du holdt op med at tage på besøg, eller du tør ikke tage til forældremøder. Det kan også være at dine nerver er så tyndslidte at du ikke kan holde ud at høre tv med lyd på, eller tage på restaurant hvor der er andre mennesker som kan se dig. Det behøver ikke have en tydelig sammenhæng med det, som tidligere traumatiserede dig – Kroppen kan reagere på små brudstykker, som minder om noget du har været igennem.

  • Du husker dårligere end før.

  • Du har ændret personlighed. Måske er du blevet mere irritabel og usikker end tidligere. Du kan være blevet mistroisk og har måske mistet følelserne for dine nærmeste.

  • Depression kan opstå som følge af ptsd.    

I en undersøgelse fra University of Washington skrives i 2009 således:

"If a child has more needs in getting dressed and in other daily living skills, that means the parents are working harder and seemingly would be under stress. But it is not the hard work that is stressing the mothers. Our findings really pointed to the behavior problems that can occur with autism. Children with autism had significantly higher levels of problem behaviors than children with developmental delay."

These behavior problems included such things as irritability, agitation, crying, inappropriate speech and not being able to follow rules.”

Undersøgelsen omhandler forældre til børn med autisme, men ud fra beskrivelsen af at det, som skaber stress hovedsagligt er barnets irritation, gråd og manglende evne til at følge regler må det antages at forældre til børn med sanseintegrationsforstyrrelser og signalstyrke er I samme risiko, da de også vil opleve megen gråd, og at barnet vil have svært ved at følge gængse regler.

 

Når man der til lægger den byrde det er at stå med et barn, der har sådanne udfordringer, og samtidig ikke kan forklare hvorfor, til andre, idet det ikke er anerkendte begreber, så er man i endnu større risiko. 

Jeg har mødt flere forældre til signalstærke børn, som viser alle tegn på ptsd. Der er i mine øjne ingen tvivl om at den manglende forståelse og støtte fra omverdenen er med til at forhale helbredelsen betydeligt, fordi det rammer lige ind i den usikkerhed og angst, som forældrene allerede har kæmpet med i flere år. Hvert møde med en uforstående børnehaveleder eller sagsbehandler kan således risikere at få symptomerne til at blusse op igen. Personen re-traumatiseres så at sige.

 

Der er ikke lavet ret mange undersøgelser af sammenhængen mellem ptsd og det at have et barn med særlige udfordringer. De undersøgelser der er lavet er hovedsagligt baseret på forældre med autistiske børn.

 

Sekundær traumatisering

Nogle gange kan forældre med ptsd risikere at deres barn får en sekundær traumatisering som følge af forældrenes egne reaktioner og følelser. Det betyder at barnet reagerer på din ptsd ved at blive enten klæbende eller undvigende, og ved at udvikle angst, have ondt i maven eller udvikle muskelspændinger.

Nogle børn begynder at efterligne deres forældre og vise samme tegn på ptsd som den voksne. Det kan være rigtig svært at vide om f.-eks. et signalstærkt barn, reagerer på grund af mors traume, eller på grund af barnets egne store følelser. Dette kan kun afklares ved at lave samspilsobservationer mellem mor og barn.

Hvis du er mor med ptsd og har et barn som du frygter er sekundært traumatiseret, så kan du overveje hvordan jeres dagligdag fungerer. Alle forældre kan blive trætte og frustrerede og komme til at sige eller gøre uhensigtsmæssige ting, men hvis du har ptsd kan du komme til at inddrage barnet i dine bekymringer og frustrationer, og gøre det så ofte at barnet ikke kan undgå at blive angst. Hvis du er i tvivl er det vigtigt at du søger behandling.

Det er vigtigt for barnet at du forklarer hvordan du har det, så barnet ikke tror at han eller hun er skyld i din irritation eller bekymring, og så barnet forstår at din angst og bekymring ikke er reel, men udtryk for at der er noget inde i dig, som er svært. Det er også vigtigt at barnet får en oplevelse af at du gør noget ved det og får hjælp, for på den måde behøver barnet ikke at føle sig ansvarlig for at støtte.

 

Behandling og gode råd

Ptsd er en langvarig lidelse, som er svær at komme ud af. SSRI-produkter (lykkepiller) har vist sig at have en gavnlig effekt for en del og kognitiv terapi kan hjælpe. SE- traumebehandling kan hjælpe nogle. Men du må forvente at det tager tid, før du får det bedre.

 

  • Giv dig selv lov til at være ked af det og bange for fremtiden. Det er absolut ikke underligt at du er bange for hvad der skal ske med dig og din familie. Når du tænker på fremtiden mærker du måske angsten eller får depressive tanker. Det er i orden. Lad være med at kæmpe mod det og frygte det, men giv dig selv lov til at sørge.

  • Du vil opleve at der kommer tilbagefald. Tilbagefald er ikke det samme som at det hele starter forfra. Det betyder bare at der er noget som du stadig mangler at øve dig på. Alle får tilbagefald, og det er helt i orden.

  • Lad være med at tro at du skal bevise, og rette op på en hel masse, så snart du føler dig lidt bedre tilpas. Ting tager tid og din krop har brug for lang tid til at hele. Hvis du kaster dig ud i for meget, så er der større risiko for tilbagefald.

  • Det kan godt være at dit liv skal lægges om. Måske skal du ikke tilbage til det job du havde før og måske er der mennesker i dit liv som ikke betyder det samme for det længere. Der er ingen grund til at føle at du skylder nogen noget. Alle forandrer sig og du har lært noget vigtigt om at prioritere anderledes.

  • Du har ingen grund til at bekymre dig i forhold til dit barn. Børn kan klare meget. Det vigtigste er at barnet ser at du arbejder på at få det bedre og at han/hun oplever at du søger den støtte du har brug for, hos andre voksne mennesker. På den måde lærer du også dit barn noget vigtigt om at komme gennem livets kriser. 

  • Husk på at du ikke altid kan regne med dine følelser for andre mennesker. Du kan opleve at føle dig utilpas eller truet af andre, men det betyder ikke at det er udtryk for virkeligheden. Det betyder at du mærker noget som ikke passer ind i dit verdensbillede, og lige nu er du ikke parat til at forholde dig til alle andres, fordi du står i en situation hvor det vigtigste er at du passer på dig selv og din familie. Lad være med at gå i dialog med andre om deres værdier lige nu. Blive på din egen banehalvdel! Beskyt dig selv uden at inddrage andre i alle dine følelser og tanker. Skriv derfor konkrete ting ned og hav altid en ven med som kan hjælpe med at få fremsagt de vigtigste pointer – f.eks. når du skal tale med børnehaven.

  • Når du er alene eller når du skal holde ferie med dit barn og måske oplever at angsten presser sig på, og du føler dig meget rastløs, så lad være med at slås mod dig selv. Mind dig selv om at det er din krop, som gør opmærksom på at der er ting, som den stadig husker. Den kan kun arbejde sig ud af det ved at reagere. Det føles sikker rasende ubehageligt, men forsøg at være i det og lade det få lidt plads. Gør hvad du ellers ville have gjort, og fortæl dit barn og omverdenen at du føler dig syg eller har hovedpine, hvis du har behov for at forklare hvorfor du er lidt fraværende eller irritabel. Husk på at andre ikke kan se hvordan du har det indeni.

  • Lav gerne aftaler om faste hviletider i løbet af dagen, hvis muligt. Det er nemmere at komme gennem en hård dag, hvis du har noget at se frem til.

  • Hvil dig, selvom det føles ubehageligt at ligge stille. Hør musik eller lydbog eller øv dig i at meditere.

  • Hvis du vågner om natten, så lad være med at blive ærgerlig over det. Kroppen får også meget ud af at hvile sig og ligge i halvmørke og få ro for lyde og uro. 

  • Rust dig med tålmodighed – Det bliver bedre med tiden. 

   

 

Kilder

Women’s posttraumatic stress symptoms and autism spectrum disorder in their children – marts 2014 - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4025916/ 

Mothers Of Children With Autism Have Higher Parental Stress, Psychological Distress – Juli 2009 - https://www.sciencedaily.com/releases/2009/07/090708153233.htm

Hjemmesiden: PTSD i Danmark - Fra stress og krise til posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)
af Poul Videbech - http://ptsdidanmark.dk/fra-krise-til-ptsd

Traume.dk – Flygtningefamilie - http://www.traume.dk/Flygtningefamilien

PTSD og kompleks PTSD – Pia Sørensen - https://www.kompleksptsd.dk/paaroerende/naar-et-barns-foraelder-har-ptsd/