I institution igen efter ferien

 

 

Mange børn synes det er svært at starte i skole eller børnehave efter ferien. Forældrene frygter dagen hvor hele den daglige trummerum starter igen med alt for tidlige morgener, tøjkonflikter og afleveringsgråd. Samtidig føler mange forældre sig lettede over at skulle vende tilbage til rutinerne og have lidt ’fri’ fra børnene, som måske har været lidt for aktive i ferien.

 

 

I de fleste familier starter ferien med en masse oplevelser. Tivoli, sommerhus, rejse og en masse aktiviteter, der er ment som familiehygge. Rutinerne ryger. Sengetider skubbes. Der fiskes, leges, vandres eller sejles fra morgen til aften i det gode vejr. Alt sammen meget dejligt, men ikke afslappende. Denne feriebegyndelse skyldes vores store stressniveau. Vi er vant til at være på arbejde og i gang hele tiden i hverdagene. Når ferien begynder har vi svært ved at forestille os at vi bare skal slappe af og lave ingenting.

 

 

Sidst på ferien er alle trætte. Der er sket meget og hverken børn eller voksne har fået slappet ret meget af. Forældrene synes at nu er det tid til at drosle ned, for de har brugt sig selv alt for meget, men børnene har været glade for den tætte voksenkontakt, har sværere ved at finde ro, og kræver endnu mere af de voksne og så kommer irritationen: ”Du keder dig vist siden du hele tiden spørger hvad vi skal lave nu” og ” Vi har underholdt dig hele ferien, så nu kan du altså godt finde på noget selv”. Jo mere irritation, des mere kontakt søger børnene, fordi de prøver at ’finde’ den glade ferieforælder igen. Mange børn fjoller og smådriller, men når den positive respons udebliver så bliver hyggedrillerierne til konflikter. Barnet kæmper for at ’gen’opnå den nære kontakt – gerne med negative midler hvis intet andet virker. 

 

Nogle ferier ender derfor i skænderier og ærgrelser, og en masse tanker om at barnet er utaknemmeligt over alt det vi har gjort. De sidste par dage inden opstart prøver mange forældre at være ekstra nærværende, men det er svært når de føler sig overbelastede og irriterede på barnet. Barnet har det formentlig ligedan. 

 

Så kommer opstarten i skole eller institution. Ingen har fået slappet rigtigt af og ingen har følt sig rigtig tætte den sidste tid. (I andre familier har man nærmest følt sig for tætte den sidste tid og har slet ikke lyst til at det skal slutte).

Dagen før opstart får børnene besked og næste morgen er der krise helt fra begyndelsen: ”Neeej, jeg vil ikke i børnehave”. Barnet græder og klamrer sig til den voksne. Nægter at skynde sig med noget som helst og vil absolut ikke hen og lege med de andre børn.

Der til kommer at mange børn synes det er svært at komme tilbage i ´gruppen’. At være del af en gruppe er en kontinuerlig proces, som skal holdes ved lige. De bliver spurgt til deres ferie, når de kommer i skole og ved ikke hvad de skal svare, for der er sket så meget. Børn er ikke så gode til at strukturere deres oplevelser endnu. Derfor kan ferieoplevelser føles som et virvar af billeder og fornemmelser, som er rigtig svært at formidle til andre.

 

 

Opstartsråd

 

• Lav et sommerferiealbum med billeder eller tegninger af barnets ferie

• Tag albummet med i skole/institution, så barnet kan vise og fortælle

• Besøg institutionen en gang eller to inden opstart

• Start op i ferien, så familien ikke skal stresse ud af døren de første par dage og så dagene kan blive korte, mens barnet finder ind i grupperne igen

• Lav en legeaftale eller to med klassekammeraterne kort inden skole-opstart

• Gør skoletaske klar sammen med barnet et par dage før start

• Accepter at de sidste uger af ferien måske er ’kritiske’. Hjælp barnet (og jer selv) med at holde fokus på alt det gode I har oplevet i ferien

• Lav mindst én kortere fælles ferieting om dagen i de sidste uger af ferien (cykle, fiske, sejle, skovtur, plukke jordbær, spille, se film sammen, bage, etc)

• Vær ærlig: ”Jeg glæder mig til at komme tilbage til mine kollegaer på arbejdet, men jeg vil egentlig også gerne blive ved med at have ferie” og: ”Jeg tror vi har lavet så mange dejlige ting i ferien at jeg er blevet helt træt, og så kan jeg godt blive lidt irriteret”.

• Vær tydelig:og gå på kompromis: ”Jeg går med ned til klasseværelset, men jeg går ikke med ind” eller ”Når vi kommer ned i børnehaven, så giver jeg dig en gyngetur, og så siger jeg farvel”.

• Bliver barnet ked af det ved farvel, så sæt ord på, som ankerkender, men også  udstråler tro på at alt bliver godt : ”Måske synes du at det er svært at komme i gang igen? Sådan har jeg det også. Vi har hygget os så meget i ferien, men jeg er sikker på at det bliver dejligt at møde alle kammeraterne igen”. Gentag en gang eller to og trøst så derefter uden ord. Når der er trøstet et stykke tid, så er tiden inde til at sige farvel: ”Nu skal jeg gå. Vil du hen til Lea eller Signe mens du vinker?”