Ny i Børnehave eller Skole

 

Når der skal begyndes på noget nyt

 

For nogle børn er overgangen til børnehave eller skole svær. Selvom barnet har været vant til at blive passet ude blandt mange andre børn og voksne, så kan det føles skræmmende at skulle møde nye børn, skabe nye venskaber og leve op til nye krav. Derfor går overgangene ikke altid så gnidningsløst som man kunne ønske sig.

 

For mange tanker

For nogle børn handler det om tankerne. Måske har de været på besøg i den nye børnehave eller skole flere gange og alt så godt ud. De voksne har snakket en del om alt det nye og om at ’nu er du jo stor’. Måske er der endda sat ord på som: ”Her skal du lære at læse og skrive” eller ”her skal du selv kunne tage jakke og sko på”.

Børn som tænker meget, bekymrer sig desværre ofte meget og følelsen af at skulle leve op til noget bliver nærliggende: ”Kan jeg virkelig finde nye venner og hvad nu hvis jeg ikke kan? Bliver jeg så helt alene?”.

 

Børn i 4-7 årsalderen er generelt meget tænksomme fordi de i denne periode udvikler de sociale kompetencer og ’jeg’ styring. Det er en hård periode hvor venskaber, ensomhed, kærlighed, død og sorg fylder meget. Mange børn får ekstra behov for tryghed og trøst i denne periode.

De ekstra tænksomme børn får altså således særligt store bekymringer. Selv simple ting som toiletbesøg, jakke af og på, farvel og goddag kan blive til store udfordringer for disse børn, fordi de bekymrende tanker fylder så meget at barnet ikke har overskud til at rumme selv de almindeligste ting.

Det er meget typisk at børn, som bruger mange kræfter på noget i en periode bliver dårligere til noget andet. Også selvom de sagtens kunne det før. Vi kender det fra børn som begynder at tisse i bukserne igen, fordi de skal flytte, eller små børn som har lært at gå tidligt, men taler sent. Når de nye udfordringer bliver mindre, så vil barnet igen kunne de samme ting som før.

 

Det er som oftest ikke noget der giver mening for børnene selv. De vil SÅ gerne være store og leve op til det hele, men deres tanker får kroppen til at reagere med en mild eller intens angst.

Det er egentlig ganske naturligt. Vi kender alle suset i maven første gang vi træder ind på en ny arbejdsplads og alle vender sig om og kigger på én. Kroppen sender signaler ud, som fortæller at nu skal være vågne og super friske, så vi kan skabe gode startrelationer.

 

For store følelser

Hos nogle børn sender kroppen for kraftige signaler ud, og hos dem kan suset i maven føles som angst. Hjertet banker voldsomt, kvalmen er uudholdelig og hovedpinen bliver kraftig.

Børnene forstår ikke hvorfor de føler sådan, men de ved at det føles meget ubehageligt og at det kommer hver gang de nærmer sig den flotte nye skole eller når mor skal til at sige farvel.

I løbet af meget kort tid tager angsten for angsten over, og barnet begynder måske at reagere allerede inden angsten plejer at komme. Derfor kan reaktionerne virke ude af proportioner og kan nemt tolkes som hysteri eller forsøg på at ’styre de voksne’. Især hvis det er et barn som reagerer med vrede, når det føler sig presset.

 

Vi er alle født med forskellige anlæg for ur-reaktioner. Nogle reagerer med vrede/angreb, andre med flugt/gråd og andre igen ved at fryse/blive tavs.

Alle reaktioner er dog udtryk for at barnet er presset ud over dets mestrings-kapacitet. Altså ud over dets evne til at rumme og håndtere situationen.  

Når et barn befinder sig der er kroppen i alarmberedskab og barnet er næsten ude af stand til at lære nyt. Derfor er det ikke i denne situation man kan lære barnet at føle sig tryg ved sin nye børnehave, eller lære barnet at sige farvel på en god måde, om end man altid kan tvinge et barn til at lukke ned for nogle følelser og med tiden helt miste evnen til at mærke dem.

 

Strategier og mestring   

Vi voksne har som regel fundet nogle gode strategier til at håndtere sådanne følelser. Vi kan fortælle os selv at ubehaget snart går over, eller at vi nok skal klare det ligegyldigt hvad. Børn har ikke sådanne strategier før de er væsentligt ældre. Det er de voksne omkring barnet der skal lære barnet hvordan det rummer de store tanker og følelser.

Hvis de voksne fortæller barnet at det er noget pjat eller at det skal ’tage sig sammen’, så hjælper man ikke med at håndtere følelser, men får i stedet fortalt barnet at andre ikke kan tage barnets følelser alvorligt og at barnet må klare sig selv.

Man lægger desuden en masse skam og skyld oveni de alle de andre svære tanker. Barnet vil unægtelig tænke: ”Jeg kan ikke tage mig sammen, så jeg må være dum” eller: ”Mine følelser er noget pjat. Min krop reagerer pjattet”. 

 

Nogle voksne anbefaler at forældre skal skynde sig at forlade barnet, når det er ulykkeligt. Jeg kunne godt tænke mig at spørge disse voksne om hvordan de selv ville have det, hvis deres søster, bror, ven eller partner forlod dem mens de en dag var dybt ulykkelige og grædende. Forestil jer en voksen kvinde, som står og græder voldsomt, hvorefter hendes partner vender sig om og går ud af døren. Denne kvinde ville måske nok holde på med at græde efter lidt tid, men hvordan ville hun føle det indeni? Vrede? Ensomhed?

Også større børn har brug for at vide at deres følelser bliver taget alvorligt, og at nære voksne gerne vil hjælpe dem med at lære at håndtere dem.

 

Faktisk er 3-6 års alderen netop den periode hvor barnet lærer at forholde sig til verden uden for mor og far. Det er i denne periode at barnet udviklingsmæssigt bliver i stand til at sætte ord på følelserne, snakke om hvordan de kan rumme dem og tale med sig selv om dem, men KUN hvis barnet ved hvad det skal sige til sig selv.

Barnet er ikke i stand til at lægge strategier selv, og det kan heller ikke ’regne ud’ hvad det skal gøre med sine tanker og følelser. Derfor kan reaktionerne hos et barn, som ikke hjælpes, meget nemt blive uheldige og svare til et lavere udviklingsniveau, såsom at slå, bide, få raserianfald, eller gå i stå. Denne udviklingsperiode er meget vigtigt, fordi den lægger grobunden for evnen til at klare modgang resten af livet.  

 

Børn tager ikke skade af at deres forældre er med dem i den første tid, så længe forældrene giver plads til at barnet kan knytte sig til de nye voksne og børn. Forældrene må gerne være den trygge base, men de skal ikke være spændende og sjove. Hvis forældrene kan indtage en tilbagetrukket position i et hjørne af stuen eller ude på gangen, så er det bedst.

 

 

Gode råd til en ny start:

  • Lad være med at snakke alt for meget om det nye, og især ikke om alle forventningerne og reglerne

  • Pas på med at lade din egen glæde ved at barnet er blevet så stort, fylde så meget at du får gjort forventningerne for store.

  • Husk at barnet også hører, når du taler med andre

  • Bekymringssnakke om skift bør foregå i enrum med personalet – ikke foran barnet

  • Prøv at gemme dine egne erfaringer med børnehave og skole væk. Barnet får måske en helt anden oplevelse end din.

  • Sæt gerne ord på skift i dit eget liv: ”Jeg skal til møde i morgen og jeg kan mærke at jeg får lidt ondt i maven, men jeg ved at det går over igen”

  • Forlad ikke dit barn, når det græder meget. Gråd er et tegn på at barnet har brug for hjælp og tryghed. DU er barnets tryghed og DINE ord vægter meget mere end den nye pædagogs. En smule farvelgråd kan være er ok, men behøver ikke være.

  • Snak gerne om det nye legetøj/bøger og de søde kammerater, når I er startet.

  • Hjælp barnet med at finde metoder til at træde ind af døren, hvis det er en udfordring. Giv f.eks. barnet et mål: ”Når du kommer ned til børnehaven i dag, så kan du jo finde legokassen. Der er så meget lækkert lego dernede. Måske kan du bygge en borg til Lisa (pædagogen). Eller: ”Når du kommer ned i klassen så kan du finde din plads og vise dit minimonster til Peter (sidekammerat). Han synes garanteret den er vildt sej.”

  • Et billede af mor, katten, hunden eller en lille magisk sten, som far har fundet på vej hjem fra arbejde forleden kan ligge i lommen og give tryghed. Fortæl barnet at disse ting beskytter og hjælper.

  • Hvis det er meget slemt i en periode, så kan en kalender være god. Barnet kan nemmere overskue at komme gennem ugen, hvis det kan se at weekenden nærmer sig.

  • Husk at øve dit barn i de nye ting allerede inden skiftet. Det er en god ide at træne selvstændighed allerede i slutningen af vuggestuen, eller at lege lidt med opgavebøger inden skolestart.

  • Husk at et vredt barn også har brug for trøst og støtte.

     

   

Foreningen for Signalstærke og Intense Børn administreres af den Socialøkonomiske virksomhed FORKANTER. Foreningen har til formål at oplyse, vidensdele, støtte og skabe kontakt mellem forældre til sunde og raske børn med særlige behov

Telefon: 22400262

Email : anja@forkanter.dk

Har du lyst til at bidrage?

 

Du kan skrive din historie. Lave et indlæg eller måske har du hørt om noget nyt der kan have værdi for andre. Send et link, en tekst eller lignende, så skal jeg nok føre det videre. Det kan også være at du gerne vil hjælpe ved arrangementer eller være frivillig kontaktperson, som der kan ringes til hvis en forælder har brug for en snak. 

​​

© 2013 ved FORKANTER og Foreningen for signalstærke Børn

Find os på facebook

 

 

  • s-facebook
  • facebook-square
  • Facebook Square