Hvad er godt at kigge efter når du skal finde det rigtige sted til dit barn? Skal man vælge dagpleje eller vuggestue? Hvad kan du spørge om?

​

Signalstærke børn er forskellige. Det er derfor meget individuelt om dit barn vil befinde sig bedst i vuggestue eller hos en dagpleje. Det afhænger af hvor nemt dit barn bliver overstimuleret og barnets behov for at få stimuli. Det afhænger også af barnets alder ved opstart.

Alder
Det lille sensitive barn i alderen 6 til 12 måneder er sjældent glad for at blive passet af andre og har endnu ikke lært at rumme ret meget af gangen. Barnet er ikke modent nok til at håndtere den usikkerhed og overstimulering, der kan komme ved at skulle klare sig uden trygge mor/far. Da barnet samtidig opfatter alt omkring sig meget intenst, så vil selv ganske lidt gråd fra andre børn, legetøj der tabes på gulvet, andre rutiner, fremmed mad og farvede billeder på væggene virke voldsomt. Typisk har et barn i denne alder nemmest ved at være i en dagpleje, fordi der ikke er så mange børn, forældre, lyde, aktiviteter og pædagoger at forholde sig til.
Når det signalstærke barn bliver 12 til 15 måneder vil mange til gengæld opleve at barnet bliver mere selvstændigt og stimuli-krævende, og kan rumme væsentligt mere end tidligere. Hvis det sker kan dagpleje blive for lidt for barnet, idet der er for få børn at spejle sig i, og fordi dagplejemor ikke kan nå at lave nok aktiviteter der passer til hvert barns udviklingsniveau. Nogle dagplejemødre kan endda have svært ved at passe barnet, fordi det kræver hendes opmærksomhed konstant. Vuggestuen har bedre mulighed for at dele børnene ind i grupper efter interesser og udvikling, og for at personalet kan skiftes til at involvere barnet i aktiviteter. 

Peers og stimuli
Generelt kan man sige at alle sensitive børn har brug for at kunne lege med børn, der er ældre eller yngre end dem selv. Derfor er det vigtigt at barnet kan finde legekammerater i forskellige aldersgrupper. Mange signalstærke børn vælger de lidt ældre børn, fordi der er masser af udfordringer at finde der. Signalstærke børn er typisk meget aktive, nysgerrige og har brug for oplevelser af enten intellektuel og/eller fysisk art. Den pasning du vælger skal kunne tage hensyn til at barnet ikke nødvendigvis passer sammen med sine jævnaldrende eller sover på samme tidspunkter som andre børn.
Signalstærke børn har også et anderledes søvnmønster end de fleste. Det skyldes en umodenhed i hjernens udvikling, der gør at barnet senere end normalt begynder at sove én middagslur, og at de ikke altid kan sove ret længe ad gangen. Nogle signalstærke børn holder tidligt op med at sove til middag, og dropper middagsluren allerede når de er 2 år. Andre har brug for en middagslur indtil skolealderen. Da børnene kan have dårlige søvnmønstre om natten også, kan barnet nogle dage have brug for en formiddagslur og andre dage være frisk hele dagen uden nogen lur overhovedet. Barnets ustabile søvnmønstre skyldes ikke manglende rutiner, men at barnet er sensitivt og bearbejder dagens oplevelser når det sover. Hvis oplevelserne har være kraftige (hvad de meget ofte er for sensitive børn), så har barnet for megen uro i tanker og krop til at finde ro.
Pasningsstedet skal være i stand til at tage individuelle hensyn til søvnen, for det signalstærke barn fungerer meget dårligt når det ikke får mulighed for at sove, og dermed få ro til at sortere i de mange intense stimuli barnet oplever.

Her er noget der er værd at spørge til, når du skal finde pasning til dit barn:
• Individuelle hensyn til børnene. Herunder: Individuelle sovetider, mulighed for afleveringstidspunkter og for stimuli efter interesse og udvikling (ikke alder). Husk at spørge meget specifikt for mange dagplejere og institutioner siger at de tager individuelle hensyn, men den slags kan betyde mangt og meget, så spørg efter mere uddybende beskrivelser af de individuelle hensyn eller spørg ind ved at lave nogle eksempel-historier.
• Børnenes mulighed for at skærme sig mod stimuli. For eksempel: Mulighed for at gå afsides, puderum til de larmende børn, dukkekrog, få sutten hvis behov, er der ’stille’stuer, kan barnet vælge at blive indendørs hvis behov, må barnet sove i sin egen barnevogn? etc.
• Finder institutionen det vigtigt at børnene knyttes særligt til en eller to pædagoger i starten. Helst to for den ene kan blive syg.
• Kan institutionen acceptere at indkøringen kommer til at tage lang tid, og at I forældre er der meget i begyndelsen, eller har de helt faste regler for indkøring? Er de indforstået med at barnet i begyndelsen skal have lidt ekstra hjælp i form af vuggen med barnevognen, eller måske at falde i søvn i helt stille omgivelser?
• Klatre/tumle-muligheder hvis man har et meget aktivt barn. Hvis der ’kun’ er en babylegeplads designet til de allermindste, så er det slet ikke sikkert at dit signalstærke barn får nok udfordring. Har institutionen alternative steder de tager hen, så de fysisk aktive børn kan udfordre sig selv? Hvor tit?
• Aktiviteter der stimulerer sanserne. Er der legegrupper efter evner og lyst, tumlastik, musik, ture ud af huset etc. Hvor tit? 
• Uddannelse og / eller erfaring hos personalet. Det vigtigste er dog din mavefornemmelse. Synes du at du kan tale rimelig åbent med dagplejemor eller pædagoger? Kan du fortælle at dit barn er sensitivt/signalstærkt og hvordan bliver det modtaget?
• Spørg eventuelt hvordan de forholder sig til sensitive børn og hvordan de forholder sig til hidsighedsanfald eller voldsom gråd.

Børn er forskellige ligesom dagplejemødre, vuggestuer og kommunernes tilbud til dagplejerne. Der er derfor mange spørgsmål der skal besvares, før du finder det rette sted til lige præcis dit barn. Det vigtigste er altid din mavefornemmelse. Tag eventuelt barnet med, når du besøger de forskellige steder, så kan du se hvordan barnet reagerer på stedet, børnene og personalet. Det er altid en god ide at bede om lov til at sætte sig lidt på stuen, med dit barn og lidt legetøj. Når du sidder der, kan du prøve at lægge mærke til hvordan du synes pædagogerne/dagplejemor reagerer overfor de andre børn, og hvordan du synes de andre børn ser ud til at have det. Er stemningen trygget og usikker, eller rar og fri?