Opstart i Børnehave 

Når man er ny i institutionsverdenen

eller bare et følsomt barn

 

• Tro på mig. Fortæl mig at jeg er stærk og godt kan klare det.

• Tag mine følelser alvorligt. Hvis jeg er nervøs, så sig at det er ok, og fortæl om dengang du selv var nervøs for nyt arbejde eller uddannelse. Fortæl at du klarede det alligevel.

• Lad være med at bekymre dig på mine vegne. Jeg er blevet større og jeg er klar til at kunne undvære dig nogle timer hver dag – også selvom de voksne i børnehaven ikke altid forstår mig så godt som du gør. Det jeg lærer mest af lige nu, er at jeg kan fortælle dig om hvordan de andre er forskellige fra, og lig min egen familie, og derigennem træne det sociale.

• Hvis du er meget bekymret på mine vegne, så sig det højt og tydeligt, for jeg mærker det helt sikkert, men uden dine ord ved jeg ikke hvorfor du er så bekymret. Fortæl mig at det er svært at jeg er blevet så stor, for så kan du jo ikke kramme mig hele dagen lang (mens du krammer mig), men skal til at sige farvel en gang imellem, og det er også svært for en voksen.

• Undersøg børnehaven sammen med mig og glæd dig på mine vegne over alt det spændende legetøj og de mange forskellige børn, hemmelige huler i gården og den flotte maling. Lad være med at gøre det kunstigt, men find dit indre barn frem og søg begejstringen i de enkelte ting.

• Fortæl mig at det er pædagogernes arbejde at passe på børnene, mens mor og far er på arbejde, for så ved jeg at nogen passer på mig. Hvis en pædagog glemmer at lytte til mig, så kan jeg minde dem om at de skal hjælpe mig.

• Tag nogle billeder af personalet, legepladsen og legetøjet. Det er rart at kunne snakke om det hele i ro derhjemme. Og jeg er stadig så lille at jeg kan blive lidt forvirret af alle de nye indtryk.

• Lav et skema til køleskabet sammen med mig, så jeg kan se hvornår jeg skal i børnehave og hvornår jeg har fri. På skemaet kan du også tegne hvad du laver, mens jeg er af sted, for det giver mig ro at tænke på at du drikker kaffe foran computeren, eller snakker med damerne i butikken.

• Fortæl mig at dit arbejde er f.eks. at passe butik, så folk kan handle og at mit arbejde er at gå i børnehave, så jeg kan lave halskæder og lære sanglege. Mind mig om at begge dele er vigtige ting der skal gøres, så hele byen kan fungere. På den måde føler jeg at mit bidrag også har værdi og at jeg ikke bare skal 'opmagasineres'.

• Hvis jeg bliver meget ked af det, så fortæl mig om det vi skal lave, når du henter mig igen, for så kan jeg bedre klare en trist dag. Jeg kan gå og glæde mig til at blive hentet, og fortælle de andre om det vi skal lave. På den måde kan jeg få kontakt til de andre voksne på en positiv måde, og de kan bedre hjælpe mig videre gennem ventetiden. Lad være med at være bange for at snakke om det vi skal lave senere, for jeg går alligevel hele dagen og tænker på dig. Det er nemmere at tænke på dig, når jeg har noget specifikt at glæde mig til.

• Fortæl mig præcis hvornår du henter mig igen. Er det før frugt, eller er det mens jeg er på legepladsen. Første store skridt i indkøringen er at lære rutinerne at kende. I min alder er rutinerne vigtigere end personalet under opstarten, for det er rutinerne jeg hele tiden forholder mig til. Derfor snak en masse om børnehavens rutiner sammen med mig. Gentag det flere gange.   

• Følg ikke personalets eventuelle opfordringer om at forlade mig mens jeg er ked af det. Hvis du føler det er forkert, så er det forkert; for os begge. Selvom det måske er din utryghed der gør mig usikker, så bliver ingen af os mere rolige af at du går, for utryghed smitter. Utryghed kan kun blive til ro, hvis både du og jeg føler os trygge ved det nye sted og personalet. Sig gerne dette højt til pædagogerne, mens jeg hører det, for så udstråler du at du har styr på dine (og mine) følelser, og at du ønsker at bruge de voksne til støtte, ligesom du ønsker at jeg skal gøre. Jeg mærker med det samme, hvis du taler dem efter munden, men stadig har ondt i maven, og jeg vil efterligne præcis det bagefter, og konkludere at pædagogerne ikke er nogle der kan bruges til at støtte sig ved.

• I begyndelsen vil jeg helst have at du bliver i børnehaven sammen med mig. Fortæl mig at du ikke går. Du må gerne gå på toilettet eller ud på gangen, og du behøver ikke sige farvel for at gøre det. Bare sig hvad du gør ganske kort. Lad som om du er hjemme, hvor du også helt naturligt vil bevæge dig rundt i huset for at gøre forskellige ting. I børnehaven kan du ordne i garderoben, læse lidt i en bog, gå rundt og kigge på alle de flotte ting børnene har hængt op, eller snakke med de voksne. Hvis jeg går med dig, så lad mig gøre det. Lad være med at prøve at skubbe mig væk, eller lokke mig til at lege med de andre. Jeg vil have meget svært ved at forstå hvorfor du synes jeg skal gå væk. 

• Hver dag når vi skal af sted, så fortæl mig om dagen der kommer. Fortæl mig at først skal vi ind til garderoben og hænge jakken. Så skal vi hen til køleskabet med madkassen, og så skal vi se om det er Janne eller Signe der er pædagog på stuen idag. Når jeg har pejlemærker at gå efter, så bliver jeg ikke usikker på hvad jeg skal.

• Når du kommer og henter mig, så lad være med at gå med det samme. Lad mig få lidt tid til at vise dig mit nye sted, for sådan får jeg en fornemmelse af at børnehaven er spændende og rar. Hvis du går med det samme, eller kun taler med personalet, så tænker jeg at du ikke vil være der, og jeg vil begynde at tro at det er et kedeligt eller dårligt sted.   

• Hvis jeg har en dårlig dag hvor jeg slet ikke vil af sted, så overvej situationen – Kan du tage en fridag sammen med mig? Kan du måske i morgen? Kan du gøre dagen kortere, eller komme lidt senere på arbejde? Vær realistisk i stedet for firkantet. Ofte kan det lade sig gøre at rykke lidt på tingene. Hvis ikke, så anerkend følelserne – også dine egne, og fortæl mig at du også kan have dårlige dage. Fortæl mig hvad du gør, når du har sådanne dage. Måske giver du dig selv lov til at spise lidt slik, eller måske lægger du hovedet på bordet, og hviler dig lidt. Hjælp så mig med at finde min måde at komme gennem en trist dag på. Det kan være at jeg skal have min hovedpude med, eller min bedste bamse, eller måske kan det hjælpe, hvis jeg får lov til at spise et bolsje på vejen til børnehaven. Hvis jeg gerne vil have et bolsje næste dag, så siger du at det kun er til triste dage, og i dag er ikke en trist dag, for du så at jeg smilede ved morgenmaden (hvis det er sandt). På triste dage er det godt at fortælle det til de voksne i børnehaven, så de ved at jeg har brug for lidt ekstra trøst og støtte. 

• Hvis jeg er et barn som har brug for meget tid til at falde til, så lad mig få den tid. Det behøver ikke at betyde at jeg er utryg eller bange, eller at du har gjort noget forkert som forælder. Det betyder sikkert bare at jeg er et tænksomt barn. Jo mere du presser på for at få mig til at gå væk eller falde til, des mere usikker bliver jeg. Når du føler at det er tid til at sige rigtigt farvel, så forbered mig på det allerede dagen før. Snak om at i morgen skal du gå kort. Fortæl mig præcis, hvor du går hen og hvorfor. Fortæl mig også at det kun er kort tid, og at du tror på at jeg kan klare det. Snak om hvem jeg kan være sammen med imens, og giv mig en ide til hvad jeg kan lave. Bliver jeg ked af det alligevel, når du går, så mind mig om de ting vi snakkede om. Sig det et par gange, mens du krammer mig. Derefter siger du at nu er det tid, og at du VED at det kommer til at gå fint, og så går du. Løber jeg efter dig eller græder rigtig meget, så giv endnu et kram og mind mig endnu engang om tingene. Hvis jeg er et barn som synes det er ekstra svært at være i børnehaven, så kan det være at jeg har brug for et par minutter mere inden du går. Også selvom du allerede har sagt farvel. Spørg mig om det er sådan det er. Lad være med at tro at du lærer mig noget forkert, hvis du ændrer mening, når du ser hvor ked af det jeg bliver. Jeg er ked af det fordi alt i min krop skriger efter dig. Fordi jeg bliver bange og ikke er klar. Hvis du lytter til mine store følelser, så ved jeg at du er der for mig, og det gør mig stærkere og giver mig troen på at jeg er værd at lytte til, og at andre derfor også vil mig det bedste. Husk at vrede også kan være udtryk for angst.

• Mærk efter i dig selv. Du ved nogle gange mere om mig, end jeg selv gør, for som mor eller far har du ofte en naturlig fornemmelse for næste udviklingstrin. Hvis du får ondt i maven når jeg græder, så er det fordi jeg har brug for dig. Men hvis du føler dig irriteret over min gråd ved farvel (uden at det skyldes andres uheldige råd eller blikke), så er det måske fordi du ved at jeg er klar til et farvel, og at jeg bare har brug for at du er sikker på at det er ok. Hvis du føler at personalet ikke ser og hører mig eller dig, så er det sådan det føles i dig og måske også mig, og det skal løses før vi fortsætter med indkøringen.     Føler du vrede og irritation over at jeg ikke vil af sted om morgenen, uden at det handler om tanker om arbejde eller andres tankerom dig som mor, så er det måske fordi du fornemmer at jeg har brug for et ekstra skub ud af døren, selvoom jeg bliver sur. Hvis du derimod mærker at du bliver ked af det og frustreret, når jeg ikke vil af sted om morgenen, så er det måske fordi du instinktivt ved at jeg har brug for at have fri – Lad være med at give mig skylden for at arbejdet kalder, og at du bliver fanget mellem mine behov og arbejdets. Fortæl mig om det i stedet og fortæl om din ærgrelse ved at du ikke kan give mig fri i dag. Hvis du skælder ud på mig i stedet for på arbejde, ærgrelse og livsvilkår, så tror jeg at det er mig der er noget galt med, og det gør ikke min tillid til egen styrke større.