Meget tyder på at små børn slet ikke er parat til at blive passet ude før i 1½ til 2 års alderen. Først i den alder begynder børnene at kunne forestille sig at andre mennesker har andre følelser end de selv, at mor og far kan være ude af syne, men stadig eksistere. Og først fra den alder begynder barnet at kunne forstå at ord og følelser kan hænge sammen og hjælpe med at håndtere følelserne. 

 

Før den alder er barnet fuldstændig afhængigt af at de primære tilknytningspersoner (mor og far) hjælper dem med at regulere deres følelser og fornemmelser. Børnene har ingen forståelse af behovsudsættelse, men kun umiddelbare følelser af behov for knus, beroligelse, bleskift eller lignende. At skulle dele opmærksomheden med adskillige andre børn er derfor meget svær og uforståelig for barnet,som tilmed ikke er i stand til at håndtere følelsen alene.

 

Der er derfor god grund til at stille krav til institutionens kompetencer. En institution med faste stabile voksne og små børnegrupper, hvor der kan tages individuelle hensyn er at foretrække.  

Institutionsliv II - Indkøring

 

Om indkøring

Indkøring i en ny vuggestue eller dagpleje er måske noget af det der giver allerflest tanker og bekymringer for forældre med sensitive og signalstærke børn. Spørgsmålene er mange. Vil barnet være glad for det? Vil jeg kunne klare at sige farvel, hvis den lille græder? Hvor lang tid tager det egentlig at køre ind? Kan barnet rumme de andre børns larm? Og er dagplejemor mon i stand til at tage hensyn til mit barns særlige behov?

 

Der er stor forskel på holdninger og forestillinger om indkøring. Både hos forældre, dagplejemødre og pædagoger. Som udgangspunkt er der ikke noget rigtigt og forkert, så længe man forstår at børn er forskellige og man således følger det enkelte barns signaler. Og så længe man forstår at små børn ikke er udspekulerede, beregnende eller græder for at genere nogen.   

 

Jeg mener at en indkøring består i at få barnet til at føle sig trygt ved institutionen og personalet.

Men hvordan ved man om barnet er trygt?

 

Det trygt indkørte barn

Det trygge barn læner sig frem mod primærpædagog eller dagplejemor, når hun spørger om barnet vil hen til hende. Barnet formår at sidde på gulvet i institutionen, og lege selv uden at ville bæres hele tiden, og reagerer ikke synderligt på at mor eller far går lidt ud af rummet.

 

Nogle børn er sådan allerede fra første dag, men viser reaktioner senere. Det skyldes at barnet først senere opdager, at du går fra det. Et barn der pludselig reagerer med utryghed på et senere tidspunkt skal selvfølgelig også støttes. Der er ikke noget galt i at gå nogle skridt tilbage i indkøringen, hvis dit barn har brug for det.

 

Det trygt indkørte barn græder måske lidt når du siger farvel. Det skyldes ikke nødvendigvis utryghed, men at det er svært at sige farvel. Hvis barnet holder op med at græde kort tid efter, så er alt fint. Men hvis barnet bliver ved med at være pjevset, grædende og vil bæres hele tiden, så er det ikke trygt og så er indkøringen måske gået for hurtigt eller det valgte sted passer ikke til barnet.

 

Sensitive og signalstærke børn får lettere stress

Det er en dårlig forretning at lade et sensitivt barn få en ubehagelig start på institutionslivet. De sensitive børn husker rigtig godt, og en forhastet opstart kan gøre pasning vanskelig i rigtig lang tid efter, og enddog give problemer helt op i skolealderen. Derfor er der ikke meget vundet ved at lade barnet ’græde den ud’, som nogle kalder det.

 

Som udgangspunkt skal et barn ikke græde ret meget, når du går, og da slet ikke vise yderligere utryghed i form af anspændthed, store fortvivlelsesanfald eller fuldstændig afvisning af kontakt til personale som barnet har mødt mange gange.

 

Signalstærke børn kan dog være vanskelige at aflæse, idet de kan græde voldsomt til afsked uden at det skyldes utryghed, men snarere på grund af barnets store reaktioner på selve farvelsituationen. Jeg har hørt udtalelser om at barnet bare er vredt, og derfor skal gråden ignoreres eller barnet irettesættes, men lad mig understrege at et vredt barn også har brug for trøst og støtte og at vrede ofte skyldes en følelse af afmagt, desperation eller angst!

 

Et signalstærkt barn der er trygt vil ikke græde ret lang tid efter at du er gået, og det vil ikke vise tegn på spisevægring, passivitet når forældrene er væk, eller på anspændthed på vej ind i dagplejen.

 

Sensitive og signalstærke børn, der presses ud over deres egne grænser, vil opleve en stigning af stresshormon i kroppen. Stresshormoner i kroppen giver blandt andet anledning til spisevægring, angst og i sidste ende stagnering.

 

Nogle gange hører jeg folk sige at børn altid græder meget i de første uger, men at det går over. Og ganske rigtigt så går det over, for på et tidspunkt finder barnet ud af, at ligegyldigt hvor meget det græder, så kommer mor og far ikke og hjælper. Barnet lærer i virkeligheden ikke at være i institutionen – Det lærer at det ikke kan forvente hjælp fra sine nærmeste. Stresshormonerne i kroppen kan desuden være blevet så mange at kroppen står af og barnet bliver depressivt og indelukket. Det kan efterfølgende se ud som om barnet har affundet sig med situationen, når det passivt følger med i dagens aktiviteter uden et kny, men stress går ud over barnets evne og lyst til læring og kan på sigt medføre angst. 

Hvor længe varer en indkøring?

 

Selve indkøringen

En typisk indkøring ser ifølge netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen således ud:

  • De førte 2-3 dage er en af jer forældre med i dagpleje eller vuggestue hele tiden. Den voksne signalerer ro, taler med de andre børn og voksne. Din rolige adfærd viser barnet, at her er hyggeligt og dejligt at være.

  • De næste 2-3 dage øver I jer i at vinke farvel og gå kortvarigt. Lad barnet prøve at spise alene med de andre børn og lad også barnet blive skiftet af en anden voksen.

  • De næste 2-3 dage træner I længere tids fravær. Barnet spiser leger og bliver puttet sammen med de andre børn – og bliver taget op fra søvnen af en anden voksen.

 

Fra http://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?option=laes&type=ARTIKLER&id=323

 

Sensitive og signalstærke børn har brug for længere tid til at vænne sig til nye situationer og mennesker. Derfor må det forventes at det tager cirka dobbelt så lang tid som ovenstående indkøring. Ligesom det må forventes at barnet får brug for en meget rolig og stabil periode hjemme, mens indkøringen står på. Såfremt barnet er midt i en udviklingsfase, ved at få tænder eller netop har oplevet en omskiftelig situation (ferie, længerevarende besøg, ny seng i eget værelse eller lignende), så kan det forventes at indkøringen tager endnu længere tid.

Det er forældrene der ved bedst. Det er dem der kender deres barn bedst og dem der oplever reaktionerne hjemme. Derfor er dialogen mellem personale og forældre meget vigtig. Mange signalstærke børn reagerer først når de kommer hjem og er indkøringen gået for hurtigt, så kan der være problemer med at falde i søvn, med søvnterror, med ekstrem træthed resten af dagen eller med mange fortvivlelsesanfald.

Nogle signalstærke børn reagerer voldsomt alene på grund af et kort besøg i vuggestuen sammen med mor og far, og så er det nødvendigt med en noget længere indkøring og måske bliver det endda nødvendigt at gå et skridt tilbage flere gange undervejs.    

 

Hvornår er det signalstærke barn trygt og klar til at være længere tid i institutionen:

  • Når det kun græder kortvarigt ved aflevering eller slet ikke

  • Når det gerne spiser med, selvom det måske er småtspisende i begyndelsen på grund af alle indtrykkene

  • Når barnet trygt forlader mor/far når I kommer ind i dagplejen – eventuelt efter en lille tilvænningstid, hvor barnet får tid til at omstille sig. Mange signalstærke og sensitive børn har brug for omstillingstid inden de er klar til at sige farvel. 10 -20 minutter er ikke usædvanligt.

  • Når barnet kan bruge de ’nye’ voksne til trøst. Nogle gange er en bestemt voksen den foretrukne. Et lille barn som hele dagen sidder alene ude ved døren og venter på mor, er ikke trygt indkørt, idet det ikke bruger de tilgængelige voksne til trøst, når det savner!

  • Når reaktionerne hjemme ikke er så kraftige

 

Lettere sagt end gjort

Det kan være lettere sagt end gjort for det er absolut ikke alle børn, der har lyst til at sige farvel til mor og far uanset om barnet er trygt eller ej. De fleste forældre kan mærke det helt ind i maven, hvis barnet græder på grund af utryghed eller et særligt stort behov for nærhed i en periode. Barnets gråd skærer lige gennem marv og ben. Nogle forældre kan opleve vrede og frustration over barnets gråd og følelsen af afmagt.

 

Det kan også være svært hvis barnet er længe om at vænne sig til nyt og mor er nødt til at begynde på arbejde selvom barnet endnu ikke er klar. Bedsteforældre eller babysitter der henter tidligt eller flekstidsarbejde, hvor man måske arbejder om aftenen i en periode kan være nødvendig. Jeg har også mødt forældre som desværre har været nødt til at sygemelde sig for at få tingene til at hænge sammen i indkøringssperioden.

 

Når det er rigtig svært (indkøringen er meget krævende eller langvarig) er det nødvendigt at spørge sig selv om følgende:

  • Er mit barn klar til at blive passet ude?

  • Er jeg selv klar til at give slip på mit barn? (Hænger som regel sammen med om barnet er klar – en forælder ved instinktivt om det er tid)

  • Er dagplejen / institutionen den rette for mit barn? (Børnesyn, individuelle hensyn, virker de andre børn glade?, føler jeg mig mødt som forælder? etc.)

  • Føler jeg mig selv tryg ved personalet og ville jeg selv have lyst til at være her i mange timer hver dag? (Barnet er vokset op i dit hjem. Det er meget almindeligt at forældre og barn har samme værdier)

 

Hvis du er i tvivl, så bed om et møde med personalet. Skriv dine bekymringer og tanker ned, så du får det hele sagt. Tag altid din partner eller en god ven med, så du har en at tale med bagefter. Hvis du kan fortælle lidt om hvad der virker for jer derhjemme, så vil det hjælpe personalet en del for så kan de måske overføre det til institutionen. Er du i tvivl om deres børnesyn, så stil spørgsmål til dette, ex: ”Hvis et barn ikke vil sove til middag, hvad gør I så?”.

 

Heldigvis går indkøringen oftest godt. Også med de sensitive og signalstærke. Den går ikke så let som med andre typer af børn, men mange forældre bliver alligevel forbavsede over at deres sensitive barn klarer det så godt. Så frygt ikke på forhånd – Måske bliver du overrasket.   

 

Foreningen for Signalstærke og Intense Børn administreres af den Socialøkonomiske virksomhed FORKANTER. Foreningen har til formål at oplyse, vidensdele, støtte og skabe kontakt mellem forældre til sunde og raske børn med særlige behov

Telefon: 22400262

Email : anja@forkanter.dk

Har du lyst til at bidrage?

 

Du kan skrive din historie. Lave et indlæg eller måske har du hørt om noget nyt der kan have værdi for andre. Send et link, en tekst eller lignende, så skal jeg nok føre det videre. Det kan også være at du gerne vil hjælpe ved arrangementer eller være frivillig kontaktperson, som der kan ringes til hvis en forælder har brug for en snak. 

​​

© 2013 ved FORKANTER og Foreningen for signalstærke Børn

Find os på facebook

 

 

  • s-facebook
  • facebook-square
  • Facebook Square