Opstart i Vuggestue eller dagpleje 

Når jeg er ny i institutionsverdenen

eller bare et følsomt barn

 

• Tro på mig. Fortæl mig at jeg er stærk og godt kan klare det. Selvom jeg er så lille at jeg ikke forstår ordene, så forstår jeg stadig din mening bag ordene.

 

• Tag mine følelser alvorligt. Hvis jeg ikke vil hen til de andre børn, legetøjet eller de voksne med det samme, så giv mig tid. Jeg har sikkert bare brug for at se det hele lidt an først. 

 

• Lad være med at bekymre dig for meget på mine vegne. Selvom det er lidt tidligt at skulle væk fra mine forældre, så skal jeg nok klare det, hvis jeg kan nå at følge med i processen og får tid til at finde tryghed hos dagplejemor eller pædagog. Selv hvis jeg er et følsomt barn, så kan jeg klare det. Det vil dog tage lidt længere tid før jeg kan bruge de nye voksne som trøst og støtte.

 

• Hvis du er meget bekymret på mine vegne, så sig det kort. For jeg mærker det helt sikkert, men uden dine ord ved jeg ikke hvorfor du er så bekymret. Fortæl mig at det er svært at sige farvel, for så kan du jo ikke kramme mig hele dagen lang (mens du krammer mig). Som sagt tidligere, så forstår jeg måske ikke ordene, men alligevel meningen, og det hjælper mig. 

 

• I begyndelsen vil jeg helst have at du bliver i børnehaven sammen med mig og derefter at du ikek er væk særlig længe af gangen. Det kan godt være at jeg har brug for lidt tid. Alt mellem 1 uge og 3 måneder er normalt afhængig af min personlighed. 

 

 

• Undersøg dagplejen/vuggestuen sammen med mig og glæd dig på mine vegne over alt det spændende legetøj og de fine ting der hænger på væggene. Lad være med at gøre det kunstigt, men find dit indre barn frem og søg begejstringen i de enkelte ting.

 

• Tag nogle billeder af personalet, legepladsen og legetøjet. Det er rart at kunne kigge på det hele i ro derhjemme. Jeg er så lille at jeg kan blive forvirret af alle de nye indtryk. Lav eventuelt en dagpleje/vuggestuebog til mig.

 

• Spørg hvem der skal være min primære pædagog i begyndelsen. Jeg har brug for at der er en enkelt voksen som jeg kan knytte mig til først, for i min alder møder jeg andre og lærer om verden ud fra en enkelt tryg voksen. Jeg kan endnu ikke rumme flere, mens jeg er i nye omgivelser og øver mig i at sige farvel til mine forældre.

 

• Hjælpe mig med at få et tæt forhold til den primære pædagog og lidt til den sekundære. Brug deres navne meget. Tag deres billeder frem. Snak videre hjemme om det de siger eller gør i vuggestuen og vær tæt på dem under indkøringen. Jeg kan ikke rumme, hvis du introducerer mig til alle voksne med det samme.

 

 

• Når vi skal af sted så sig at vi skal ned til Kate eller Aske i vuggestuen. Brug pædagogernes eller dagplejemors navne, så jeg forbinder institutionen med menneskene i stedet for med et sted.

 

• Hvis jeg er et tænksomt barn er det ikke sikkert at jeg vil holdes af de nye voksne med det samme. Måske vil jeg ikke engang have at de taler til mig. Jeg kan bedst lide hvis de nye voksne sidder sammen med mor eller far, og snakker og leger lidt ved siden af mig i stedet for at prøve at lege sammen med mig. Når jeg oplever at mor og far godt kan lide de nye voksne, så føler jeg mig også tryg ved dem og når jeg ser at de nye voksne ikke prøver at overskride mine grænser for hvad jeg kan rumme, så tør jeg mere, og vil til sidst bevæge mig med ind i legen.   

 

 

• Lær lidt om hvad de laver nede i vuggestuen eller dagplejen. Jeg kan rigtig godt lide når der er ting jeg genkender. De samme sange og de samme spisemønstre. Genkendelighed gør mig tryg og derfor er det rigtig godt hvis du kan synge de samme sange med mig hjemme også.

 

• Husk at jeg er så lille at jeg endnu ikke kan fastholde et billede af mor eller far inde i mit hoved. Når jeg ikke kan se jer, så er I forsvundet for mig og jeg kan ikke forestille mig at I eksisterer et andet sted eller kommer tilbage. Tanken om at I er forsvundet for evigt kan være meget skræmmende og jeg kan slet ikke klare det, hvis jeg ikke har andre voksne som jeg er tryg ved. Hvis du går før jeg er tryg ved de nye voksne så reagerer jeg måske med gråd, eller måske ved at blive helt stille og tom indeni. Begge dele giver mig en skidt start på mødet med andre mennesker, som jeg helst skulle opfatte som gode og rare.

 

• Når jeg begynder at kravle/gå væk fra mor og far for at undersøge og når jeg også bevæger mig lidt hen til de nye voksne, så er jeg klar til at begynde lære at være i vuggestuen eller dagplejen uden mor og far. Men det er alt for voldsomt at forlade mig med et farvel allerede. Det er meget bedre med en blid begyndelse, hvor du går ud på toilettet. Lidt ud i gangen eller køkkenet eller at du lige skal hente noget. Sig hvad du gør, men lad være med at gøre det til et rigtigt farvel, før jeg uden problemer kan klare at du går ud i køkkenet uden mig.

 

• Hvis jeg er en som bliver helt opslugt af alt det nye, så glemmer jeg måske at se at mor og far går ud på gangen eller toilettet. Måske tænker du så at jeg er parat til et rigtigt farvel, men giv mig en smule ekstra tid, så jeg ikke pludselig får et chok over at du er forsvundet.

 

• Måske går det rigtig hurtigt. Jeg er glad for de nye voksne og reagerer ikke på et farvel i begyndelsen, men pludselig bliver jeg meget ked af det. De nye voksne siger måske at det er fordi jeg har opdaget at du forlader mig og det er også rigtigt. Men det er ikke så nemt at opdage at jeg savner dig så meget og at min lille mave gør ondt fordi jeg tror at du er forsvundet. Det er heller ikke nemt at miste så mange timer sammen med dig hver dag og at mangle din varme, kærlighed og gode duft. Måske er det gået for hurtigt for mig. Jeg har ikke nået at finde noget eller nogen, som kan erstatte dig i institutionen eller dagplejen. Husk at jeg ikke græder for at provokere dig, men fordi jeg har brug for din hjælp til noget. Træd gerne et skridt tilbage hvis det er gået for stærkt.

 

• Træd også gerne et skridt tilbage i indkøringen, hvis du oplever at jeg får for meget. Jeg kan godt lide at komme ud og opleve noget, men jeg bliver også udmattet af alt det nye og måske bliver det for meget til sidst. Så vil jeg græde og pjevse og hænge på dig derhjemme, eller måske vågner jeg mange gange om natten. Min lille krop kan ikke finde ro fordi den er blevet lidt stresset. Jeg kan ikke lære nyt mens jeg er stresset og heller ikke finde overskud til at rumme flere nye lyde, indtryk og mennesker, så lad mig få en lille pause eller gør dagen kortere i en lille tid, så jeg kan lade op igen.       

 

• Giv mig nogle billeder med af dig og hunden derhjemme. Jeg vil også gerne have en af dine trøjer eller mit yndlingstæppe med, så jeg kan bruge det som erstatning, når jeg savner dig og hjemmet.

 

• Fortæl de voksne i institutionen eller dagplejen, hvornår du henter mig igen, så de kan hjælpe mig med at huske at du snart kommer.

 

• Vis mig hvor min sut ligger eller fortæl mig hvem jeg skal spørge, så jeg altid kan finde sutten, hvis jeg har brug for den.

 

• Forlad mig ikke mens jeg er ked af det. Selvom jeg er lille, så har jeg brug for at du tager mine følelser alvorligt. Jeg græder ikke for at manipulere med dig, men for at fortælle dig at noget er svært for mig og at jeg har brug for din hjælp. Hvis du føler det er forkert, så er det forkert; for os begge. Selvom det måske er din utryghed der gør mig usikker, så bliver ingen af os mere rolige af at du går, for utryghed smitter. Utryghed kan kun blive til ro, hvis både du og jeg føler os trygge ved det nye sted og personalet. Hvis du er usikker på de nye voksne, så vær ærlig og fortæl det til dem, så I sammen kan gøre situationen bedre. Bliv lidt længere hvis jeg er ked af det. Lad mig få lidt tid til at finde ro. Hvis jeg er rimeligt nystartet, så er du måske gået for hurtigt frem med indkøringen. Hvis jeg har været i dagplejen eller vuggestuen et stykke tid, giv et ekstra langt kram og forbered mig stille og roligt på hvem der siger farvel sammen med mig, og at jeg eventuelt kan få lov til at holde din nøglering eller dit halstørklæde hos mig, så jeg har noget som forbinder mig til dig.

 

• Hver dag når vi skal af sted, så fortæl mig om dagen der kommer. Men sig ikke for meget for så bliver jeg forvirret. Fortæl mig for eksempel at når vi kommer ned i vuggestuen så skal vi hen til køleskabet med madkassen. Når vi er ankommet og madkassen er på plads, så fortæl mig at vi skal ind og finde katja (Primærpædagog eller dagplejemor). Når jeg har pejlemærker at gå efter, så bliver jeg ikke usikker på hvad jeg skal.

 

• Når du kommer og henter mig, så lad være med at gå med det samme. Lad mig få lidt tid til at vise dig mit nye sted, for sådan får jeg en fornemmelse af at vuggestuen eller dagplejen er spændende og rar. Hvis du går med det samme, eller kun taler med personalet, så tænker jeg at du ikke vil være der, og jeg vil begynde at tro at det er et kedeligt eller dårligt sted. 

 

• Hvis jeg har en dårlig dag hvor jeg slet ikke vil af sted, så overvej situationen – Kan du tage en fridag sammen med mig? Kan du måske i morgen? Kan du gøre dagen kortere, eller komme lidt senere på arbejde? Vær realistisk i stedet for firkantet. Ofte kan det lade sig gøre at rykke lidt på tingene. Hvis ikke, så anerkend følelserne – også dine egne. Giv mig et ekstra kram og lidt tid til at komme ud af døren. Hjælp så mig med at finde en måde at komme videre på. Det kan være at jeg skal have min bedste bamse med, eller måske kan det hjælpe, hvis jeg får lov til at spise et bolsje på vejen til børnehaven. Hvis jeg gerne vil have et bolsje næste dag, så er det helt i orden at du siger at der ikke skal spises bolsjer i dag. Måske bliver jeg sur over det, men det er ok. På dårlige dage er det godt at fortælle det til de voksne i vuggestuen eller dagplejen, så de ved at jeg har brug for lidt ekstra trøst og støtte. 

 

 

• Mærk efter i dig selv. Du ved nogle gange mere om mig, end jeg selv gør, for som mor eller far har du ofte en naturlig fornemmelse for næste udviklingstrin. Hvis du får ondt i maven når jeg græder, så er det fordi jeg har brug for dig. Føler du irritation over at jeg ikke vil af sted om morgenen, uden at det handler om tanker om arbejde eller andres tanker om dig som mor, så er det måske fordi du fornemmer at jeg har brug for et ekstra skub ud af døren, selvom jeg bliver sur. Hvis du derimod mærker at du bliver ked af det og frustreret, når jeg ikke vil af sted om morgenen, så er det måske fordi du instinktivt ved at jeg har brug for at have fri – Lad være med at give mig skylden for at arbejdet kalder, og at du bliver fanget mellem mine behov og arbejdets. Hvis du skælder ud på mig i stedet for på arbejde, ærgrelse og livsvilkår, så tror jeg at det er mig der er noget galt med, og det gør ikke min tiltro til en god vuggestuestart større. Husk altid at du kender mig bedst!