Forbered dit signalstærke barn

Forberedelse af stort og småt kan forhindre mange fortvivlelsesanfald

Du og din signalstærke skal ud og handle. Først skal I på posthuset og dernæst i Fakta. Det er sidst på måneden, og derfor har du besluttet at det kun er det absolut nødvendigste der skal købes. Slik og legetøj er ikke del af de planer.  Men du ved hvordan det går. Da I kommer ud fra posthuset begynder barnet at løbe væk og vil lege fangeleg. Da du prøver at få ham med ind i Fakta nægter han at gå ind for han vil hellere i legetøjsforretningen ved siden af. Inde i Fakta plager dit barn om slik og kaster sig på gulvet, når du siger nej. Du bliver vred og stresset og intet virker – Hverken søde støttende ord eller at skælde ud. Turen bliver et mareridt og du håber bare at kunne undgå at tage barnet med ud at handle næste gang.

 

Tydelighed

Sensitive børn og herunder signalstærke børn har brug for tydelige rammer. Tydelige rammer er ikke det samme, som ufleksible og firkantede rammer. Tydelighed handler om at fortælle kort og præcist hvad der skal ske og hvad du ønsker af barnet, så barnet ved hvad der forventes.

 

Rigtig mange signalstærke børn har stor glæde af at der sættes ord på det som skal ske. Skal I ud og handle, så forklar hvor I skal hen og dernæst hvad du forventer: ”Vi skal på posthuset og så skal vi i Fakta. Vi skal IKKE ind i legetøjsforretningen i dag. Vi skal i Fakta og købe mælk og smør, men først går vi ind på posthuset med denne pakke (vis pakken)”. Gentag gerne lidt senere og tilføj så: ”Vi skal i Fakta for at købe mælk og smør. Vi skal IKKE købe slik i dag, men du må meget gerne hjælpe med at finde nogle gode pølser til aftensmaden”.

 

Når du er tydelig bruger du korte og præcise sætninger. Du tilpasser sætningerne til barnets alder og forståelsesniveau. Du forventer ikke mere end barnet kan magte. Du er ikke anklagende eller minder barnet om dets opførsel sidste gang. Du er konsistent, så du ændrer ikke mening om det du har sagt denne gang, men du kan sagtens sige ja til fx lidt slik andre gange. Du formår alligevel at ændre mening, hvis barnet udtrykker et helt særligt betydningsfuldt ønske om en ændring.

 

At være konsistent betyder at du er til at regne med. Hvis du har sagt at I ikke skal købe slik i dag, så holder du på det. Konsistent betyder at du er ens, og at barnet kan forvente at du reagerer nogenlunde på samme måde som du plejer.

 

En lyttende forælder bør være konsistent lyttende. Du er ikke konsistent, hvis pludselig du ikke er lyttende, fordi du har sagt nej til slik i dag. En ikke-lyttende sætning kunne være: ”Jeg har altså sagt nej. Du får ikke slik i dag”. Du er konsistent lyttende når barnet altid kan forvente at du lytter til dets ønsker. En konsistent lyttende forældre eller fagperson kan således godt holde på at der ikke skal købes slik i dag, men udtrykker forståelse for barnets ærgrelse, og hjælper barnet ved at forklare at det kan få pandekager derhjemme, eller at I måske skal lave yndlingsaftensmaden. Dermed føler barnet sig hørt og kan bedre rumme et nej denne gang.

 

Overgange

Nogle børn har svært ved overgange mellem hjem/besøg, hjem/vuggestue eller omvendt. Også her kan forberedelse med fordel bruges. Når I skal ud af døren om morgenen, så fortæl kort og præcist hvad I skal gøre: ”Nu tager vi sko på, og så jakken. Du kan sidde på skamlen år du tager sko på”. Hvis barnet bliver opkørt eller ked af det fordi der skal ske noget nyt, så sæt dig på hug foran barnet et øjeblik og sæt ord på: ”Jeg kan se at du bliver urolig nu. Bare rolig jeg skal nok hjælpe dig og så går det fint. Nu tager vi en dyb indånding (vis barnet at det kan lægge en hånd på sin mave og lave en dyyyb vejrtrækning). Først tager vi sko på og derefter jakken”.

 

Lærere og pædagoger kan bruge samme taktik til børn, som har svært ved at skulle på tur eller ved at finde ro efter en spændende dag. Signalstærke børn kan blive så urolige i hele kroppen, at de kommer til at overskride egne eller andres grænser. De kan også blive nervøse for hvad der forventes af dem og derfor blive larmende eller flagrende. Det kan hjælpe børnene meget, at vide præcist hvad der forventes: ”Vi skal på tur. Når du har taget din jakke på, så sæt dig derovre ved væggen”. Eller hvis barnet ikke har ro nok i kroppen til at sidde og vente: ”Vi skal på tur. Når du har taget din jakke på, så kan du stå derovre og vente. Du må gerne bruge hoppebolden derovre”. Giv barnet mulighed for at være urolig uden at være i vejen.

 

Giv barnet mulighed for at gøre det rigtige

Det er nødvendigt at vi voksne forstår at barnet ikke er urolig med vilje, men fordi det ikke kan andet. Derfor skal barnet have mulighed for at vælge at gøre noget der er ’rigtigt’, selvom det er uroligt. Det er de voksnes ansvar at give barnet disse muligheder for et barn kan ikke selv komme i tanke om egne muligheder. På denne måde kan barnets selvværd blive ved med at være sundt, for det kan få lov til at føle sig rummet på trods af dets vanskeligheder.

 

Når barnet er uroligt i forskellige situationer, så vær altid opmærksom på om barnet har fået mulighed for at være urolig uden at det genere for meget. Der er nogle situationer hvor signalstærke børn næsten altid reagerer med uro eller opfarenhed. Det kan være for eksempel overgange, oplevelser, overstimulering, træthed eller usikkerhed.

 

At skælde ud på et barn, som har myrekryb i hele kroppen, eller at tvinge det til at sidde stille, kan næsten ikke undgå at føre til et sammenstød. Barnet vil i en sådan situation føle sig forkert og ubehageligt til mode, og have meget svært ved at lytte til dine ord. Derfor vælg at tilbyde barnet en løsning som imødekommer jer begge.

 

Ord hjælper barnet med at håndtere de svære følelser

Nedenstående trin kan med fordel bruges gennem korte og præcise sætninger. Gerne med gentagelser. Brug især sætningerne på de områder hvor der plejer at blive konflikter. Og brug gerne samme type sætninger om og om igen over en længere periode. Med tiden sætter ordene sig fast i barnets egne tanker, og det betyder at barnet selv begynder at kunne regulere sine følelser, på det område I har øvet.

 

Når du hører barnet gentage sætningerne til sig selv, så har ordene sat sig og barnet har lært at håndtere den pågældende udfordring på egen hånd og vil kunne genkalde sig sætningerne hver gang en lignende udfordring kommer.

 

  1. Forklar hvad der skal ske

  2. Fortæl hvad er forventes af barnet (og eventuelt hvad I IKKE skal i dag)

  3. Før fokus hen på det barnet kan hjælpe med eller gerne må

  4. Tag ansvar for at give barnet mulighed for at rumme sin egen uro uden at genere nogen

Foreningen for Signalstærke og Intense Børn administreres af den Socialøkonomiske virksomhed FORKANTER. Foreningen har til formål at oplyse, vidensdele, støtte og skabe kontakt mellem forældre til sunde og raske børn med særlige behov

Telefon: 22400262

Email : anja@forkanter.dk

Har du lyst til at bidrage?

 

Du kan skrive din historie. Lave et indlæg eller måske har du hørt om noget nyt der kan have værdi for andre. Send et link, en tekst eller lignende, så skal jeg nok føre det videre. Det kan også være at du gerne vil hjælpe ved arrangementer eller være frivillig kontaktperson, som der kan ringes til hvis en forælder har brug for en snak. 

​​

© 2013 ved FORKANTER og Foreningen for signalstærke Børn

Find os på facebook

 

 

  • s-facebook
  • facebook-square
  • Facebook Square